BTS Bangtan sonyeondan kpop k-pop
Det er så svært at vælge bias, når de alle er så søde!© Getty Images / Axelle/Bauer-Griffin

18 ting, du helt sikkert kender, hvis du også er stor K-pop fan

Der er ikke noget værre, end når dit hjerte siger ja, men din bankkonto siger nej...

15. september 2022 af Maria Dalby Kamper

1. Dit hjerte siger ja, men din bankkonto siger nej. Albums, lightsticks, merchandise, og hvis du er heldig – koncertbilletter. Det hele løber op.

2. Den helt ubeskrivelige glæde ved at trække det photocard, som du håbede på. Her er det altså helt okay at skrige lidt indeni (det gjorde vi med vores seneste Jeongyeon fra TWICE pull).

3. Det er ikke dig der har valgt dit bias i din yndlingsgruppe, men dit bias der har valgt dig… Men du har naturligvis et hav af bias-wreckers, som du også elsker højt.

4. Du ser den samme video igen og igen fra flere vinkler. Du ser gerne alle fancams, og der er altid lige et moment, du skal se igen (og igen).

5. Din kamerarulle er fyldt med flere billeder af idols end af dine venner. En kamerarulle med 200:1 ratio af j-hope fra BTS-billeder til vennebilleder er en god kamerarulle. 

6. Du har alt for tit prøvet at naile dansetrinene til dine yndlingssange. Okay, indrømmet... Det ser måske ikke altid helt ud, som det gør i videoerne – Ærligt... Hvordan kan Taemin bevæge sig, som han gør?

7. De absurde fragtomkostninger der får dig til at falde af stolen (ligesom Jimin). Hvordan kan det koste mere at få Season's Greetings leveret, end hvad selve produktet kostede?

8. Frustrationen, når YouTube vælger blot at skrive *speaking in foreign language* i underteksterne. Do better, YouTube.

9... eller når der først kommer engelske undertekster på et par dage efter showets premiere. Ventetiden føles altid så uendelig lang! Heldigvis kan vi alligevel se det uden, for vores yndlingsidols ser stadig søde ud.

10. Dine venner siger, at de alle ligner hinanden i gruppen. Selvom det kan være svært med nye navne og ansigter, så er der altså stor forskel. Ja, de er alle flotte, men de er alle unikke.

11. Du kender alle reglerne for bedst muligt at kunne hjælpe din yndlingsartist med at få mange streams på deres nye musikvideoer. Aldrig have flere YouTube faner åbne – tjek. Lyden over 50% – tjek.

12. Mangel på plads til dine albums. Størrelserne på albums varierer, men de fylder ofte mere end en klassisk CD, og det giver pladsmangel på hylderne.

13. Den evige frygt for at misse en V-live eller anden livestream med dine yndlingsidols (også selvom du måske ikke forstår, hvad de siger). Hvorfor er det altid lige, når vi er på vej ud ad døren?

14. Du tør ikke være begejstret, når dit yndlingsband annoncerer en world tour. Det er højst sandsynligt en tour i USA og enkelte steder rundt i Asien (kæmpe tak til BLACKPINK, der kommer til København i slutningen af 2022).

15. Du er blevet oppe eller stået ekstra tidligt op for dine idols. Det er som, at en live optræden på et ustabilt link er lidt bedre end at vente til dagene derpå, hvor den nok udkommer i meget bedre kvalitet

16. Du har fældet en tåre af stolthed. Dine idols fortjener alt det bedste, så når de lykkedes, føler du dig stolt på deres vegne. 

17. Du har overvejet at få undersøgt din blodtype. Bare for lige hypotetisk at undersøge, om du er kompatibel med EXO’s Baekhyun.

18. Dømmende blikke, når du fortæller om din passion. Hvorfor må andre købe fodboldtørklæder, t-shirts og plakater, men hvis vi gør det samme med K-pop merch, er det mærkeligt?