Julekalender
Du bliver aldrig for gammel til at se julekalender. © Getty Images, Søren Hartvig, TV 2

11 ting, du ikke skal sige til os, der elsker at se julekalender, selvom vi er voksne

“Er du ikke lidt for gammel til at se julekalender?”

6. november 2021 af Isabella Wedel Hansen

1. “Hvorfor er din Spotify-playliste fyldt med julekalendersange?”. Det rigtige spørgsmål må være, hvorfor din ikke er det?

2. “Er du ikke lidt for gammel til at se julekalender?”. Er du ikke lidt for gammel til at gå op i, hvad andre folk ser i TV'et måske? Julekalender. Er. Det. Bedste. Basta!

3. “Kan du ses klokken 20?”. Øh, nej? Der kommer jo julekalender. 

4. “Kan du ikke bare lige misse ét afsnit?”. Nej, nej, nej, hvad nu hvis du går glip af noget vigtigt? Eller... det ved du jo, at du gør, for du har allerede set afsnittet fem gange. 

5. “Er du klar over, hvor meget tid du bruger på at se julekalender i december, når du skal følge med i tre forskellige?”. Ja, præcis 2160 minutter – og du smaskhamrende ELSKER det!

6. “Så kan vi lige hygge lidt og lave mad, mens vi ser julekalender”. Du mener EFTER, vi har set julekalender... Der er en nultolerance for snak og multitasking under julekalenderne.

7. “Hvorfor glæder du dig SÅ meget til december, når det først er den 23. december, juleferien rigtigt begynder?”. Det kan siges med blot tre ord Pyrus, Nissebanden og Jul i Valhal. Okay det var lidt mere end tre ord, men I forstår.

8. “Hvordan kan du stadig huske alle julekalendersangene udenad?”. Stadig? Du lytter til dem hver dag.

9. “Hvorfor går du hele tiden og nynner “Jeeesus og Josefineee” på repeat?”. Det er jo den BEDSTE sang. 

10. “Laver du overhovedet andet end at se julekalender?”. Nej, du har aldrig set så meget DR1 og TV2 som i december.

11. “Bliver du aldrig træt af at se de samme, gamle julekalendere hvert år?”. Bliver du nogensinde træt af, at se Friends eller Sex and the city? Nej, vel? 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide