Dagbog
“Kære dagbog, så er jeg her igen”© Privat foto

10 ting, du kan huske, hvis du ofte skrev dagbog, da du var yngre

En topsikret lås var vigtig, så ingen fik mistanke om dine hemmelige følelser

18. december 2020 af Henny Müller Dahl

1. Din dagbog skulle helst være pelset og have en topsikret lås. Ingen, som i ingen overhovedet, måtte få nogen mistanke om dine hemmelige følelser for Søren i 6.B. 

2. ... Men samtidig håbede du inderligt på, at dine skriverier havde en form for telepatisk kraft, der før eller siden ville bringe dig tættere på din store barndomskærlighed. Søren, jeg er jo lige her! 

3. Du startede alle dine dagbogsskriverier med “Kære dagbog, så er jeg her igen”, hvis nu din dagbog skulle blive forvirret over, hvem det nu var, der overhældte den med tilståelser. 

4. Og når du af en eller anden årsag blev forhindret i at skrive dagbog i en dag eller to, måtte du selvfølgelig undskylde, at du havde forsømt den. Allerede der lærte du i en tidlig alder, at forhindringer nogle gange opstår på livets vej. 

5. Nogle dage havde du absolut intet på hjertet, men det skulle nu ikke forhindre dig i at få noget ned på papiret. “I dag har jeg ikke lavet så meget. Jeg har spist regnbueis og slik hjemme hos mormor og morfar. Vi tales ved i morgen. Hej hej.” 

6. Og andre dage skrev du side op og side ned om dine skænderier med nabopigen Malene. “Nu giver jeg overhovedet ikke at være veninder med hende. Men hendes have er det eneste sted, vi kan lege vandkrig. Så irriterende!” 

7. Du blev tit pinlig berørt, når du bladrede et par sider bagud i dagbogen. “Ej, okay, Jonas Brothers er bare slet ikke mit yndlingsband længere. Mit hjerte har altid tilhørt Tokio Hotel.” 

8. Hvis den var helt gal, og du slet ikke længere kunne stå inde for alt det, du tidligere havde kastet din kærlighed efter, var du ikke blank for at rive et par sider ud. Ingen grund til at bygge videre på dét kapitel! 

9. Generelt opfattede du bare din dagbog som en trofast veninde, som aldrig blev træt af at høre om dine nye opdagelser. “Kære dagbog, NU skal du bare høre, hvad jeg lige har fundet ud af.”

10. Og du spurgte ofte din dagbog til råds om, hvordan du skulle håndtere alle mulige problematikker. Der kom ikke så mange svar, men det, at du kunne nedskrive dine egne refleksioner var alligevel nok til, at du følte, at det var dét værd. Du ville jo allerhelst bare høre på dig selv. 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.