Sukkerafhængig
Har du også et skab fyldt med slik?© Getty Images

11 ting, du kender, hvis du er afhængig af sukker (og ikke kan få nok af de søde sager)

Du bliver altid fristet af slikhylderne, når du står i køen i et supermarked

6. januar 2023 af Ida Hagsholm Jonassen

1. Du har altid en pakke Gajoler eller Tic Tac liggende i bilen. En lille snack er et must til køreturen. 

2. Glem dansegulv, alkohol og sene nattetimer. For dig er fredag lig med fredagsslik – og en masse af det! 

3. Du har mere end én gang kørt til Føtex en sen hverdagsaften KUN for at købe den der pose slik, du bare ikke kunne leve uden. Når sukkertrangen skal stilles, er der ikke andet at gøre. 

4. Hvis det stod til din appetit, kunne du spise slik til morgen, middag og aften... Og nat. Men Kinder Bueno og havregryn er måske ikke den bedste start på dagen. Desværre. 

5. Det vigtigste for dig, når du skal flytte til et nyt hus eller en ny lejlighed, er, at der er en slikskuffe i køkkenet! Hvordan skulle du dog klare dig uden dit skattekammer fyldt med søde sager? 

6. Du forstår slet ikke folk, der tager i biografen uden både popcorn, bland selv slik OG sodavan. Du tager da i biffen for at spise guf? Gør andre ikke det? 

7. Du glæder dig altid helt vildt til at få fri fra arbejde. Så kan du nemlig komme hjem til din elskede slikskuffe. 

8. Dit blodsukker lever lidt sit eget liv. Men det er der måske ikke så meget at sige til, når dine snacks består af Dumle og Bugles. 

9. Du bliver altid fristet af slikhylderne, når du står i køen i et supermarked. Den Daim sniger sig bare altid lige ned på rullebåndet. 

10. Hvis du af en eller anden grund er løbet tør for søde sager i din slikskuffe (gisp), kan du godt finde på at spise en stor skefuld Nutella i stedet for. Hvis ingen ser det, er det ikke sket. Vel? 

11. Du vil til enhver tid vælge forret over dessert. Hvad skal du med fisk og skaldyr, når du kan få kage og is?