Børn leger i en sprinkler om sommeren
Hvad er dine bedste sommerminder fra din barndom? © Getty images

10 ting, som virkelig vækker nostalgiske sommerminder fra vores barndom

En sprinkler i baghaven på en varm sommerdag, som vi kunne løbe igennem igen og igen

7. juni 2022 af Ida Hagsholm Jonassen

1. Da vi som børn lavede vores egne, hjemmelavede is ud af Danonino-yoghurt. Det var bare det fedeste at stikke ispinde i de små yoghurt-bægere og så bare vente på, at de blev frosne. 

2. Når vi fik lov til at sætte en sprinkler op i baghaven på en varm sommerdag. Vi kunne bruge timevis på at løbe gennem de iskolde stråler igen og igen! 

3. At gå rundt i haven og plukke rosenblade, som efterfølgende skulle bruges til en meget alternativ form for parfume. Vi er vores mor evigt taknemmlig for at lade som om, at vores hjemmelavede parfume duftede godt (og som om at hun rent faktisk ville bruge den). 

4. Familieferie i Sydeuropa, hvor vi boede på hotel, som hver aften holdte fælles danseshows for gæsterne på en stor scene. Og hvis vi var ekstra heldige, stod der en person i et kæmpe bamsekostume, som dansede med og gav en masse krammere. 

5. At løbe på løbehjul ud på gaden i bare tæer (selvom vores forældre havde fortalt os MANGE gange, at vi skulle tage sko på). Og den pinefulde smerte, når vi ved en fejl kom til at skrabe oversiden af tæerne mod asfalten. Av! 

6. Hjemmelavede blomsterkranse af mælkebøtter. Det gjaldt om at finde de længste mælkebøtter, så blomsterkransen kunne blive stor og smuk (og at undgå at få saften på tøjet!).

7. At bade i et lillebitte oppusteligt badebassin i haven, som var det selveste Lalandia. Og badebassinet blev altid fuldstændig fyldt med græs og små biller. Ew.

8. Sommerferieaktiviteter! Det var bare det fedest, når der hver sommer blev delt flyers ud i klassen om forskellige sommerferieaktiviteter, vi kunne tilmelde os. Fodboldskole var altid et sikkert hit!

9. Alt det gode tv, der altid blev sendt i fjerneren i sommerferien. SommerSummarum var bare det fedeste morgen-tv. Og så var det, som om der altid kom et par ekstra børnekanaler i tv-pakken i sommerferien. Eller var det bare hos os? 

10. Haletusse-fangst i den lokale sø. Der var bare et eller andet helt vildt satisfying (og på samme tid meget ulækkert) ved at se alle se små haletusser vrikke rundt nede i fiskenettet.