Louise:
"Jeg trøstespiste, fordi min kæreste ignorerede mig"
Først da Louise sagde farvel til kæresten, genvandt hun kontrollen over de søde sager. De havde indtil da været hendes trøst og eneste lykke.
Hvorfor begyndte du at trøstespise? “Fordi min kæreste ikke viste følelser for mig. Han gav mig ingen opmærksomhed og kunne sidde foran computeren hele dagen uden at mæle et ord. Selv når jeg kom ind i sexet undertøj, var han passiv. Min selvtillid blev fuldstændig nedbrudt af det. Der gik nogle måneder, før jeg lagde mærke til sammenhængen mellem hans opførsel og mit forhold til mad.”
Hvad gjorde du? “Jeg spiste kun usunde ting: kage, is og chokolade. Når jeg spiste is, tømte jeg kartonen, og hvis det var chokolade, røg hele pladen ned. I begyndelsen skete det kun en gang imellem, men til sidst var det faktisk hver aften. I det øjeblik jeg spiste, følte jeg en form for lykke, som min kæreste ikke gav mig, og det var det, jeg gik efter. Jeg ville bare gerne føle mig glad.”
Hvordan stoppede du med at trøstespise? “Jeg snakkede med en terapeut, og her blev jeg opmærksom på, at jeg ikke fortjente at have det dårligt i mit forhold. Langsomt blev min selvtillid genopbygget, og efter cirka tre måneder smed jeg min kæreste ud, fordi det blev klart for mig, at det var ham, der gjorde mig ked af det. Samtidig vænnede jeg mig af med at trøstespise, for nu var han der ikke længere til at gøre mig ked af det. Følelsen gik ikke væk fra den ene dag til den anden, men det hele blev nemmere at overskue, og jeg havde ikke længere brug for det søde for at være glad.”
Hvordan har du det i dag? “Min selvtillid er kommet tilbage, og i dag har jeg fået en kæreste, der faktisk godt kan lide mig. Han har lært mig, at jeg ikke skal lade mig påvirke af, hvad andre siger og gør, og at andre ikke skal diktere, hvordan jeg har det. Jeg har fået kontrollen tilbage, og hvis jeg har det dårligt, går jeg ikke straks ud og finder en plade Marabou.”
Anna:
"Jeg brugte maden til at få en god dag"
Som teenager følte Anna sig udenfor, og hun planlagde derfor ædegilder for at blive glad. En diætist lærte hende at acceptere sig selv.
Hvorfor begyndte du at trøstespise? “Jeg har altid været en stor pige og har haft problemer med mit selvværd, men for fire-fem år siden gik det virkelig galt med min trøstespisning. Mine veninder kom i puberteten og fik en masse oplevelser, som jeg ikke gjorde. De snakkede med drenge, fik deres første kys og købte en masse smart tøj – alt sammen noget, jeg manglede, og som jeg sagde til mig selv, at jeg ikke kunne få. For at forkæle mig selv på en anden måde købte jeg derfor god mad, som jeg hyggede med derhjemme. Når noget havde ødelagt min dag, brugte jeg maden til at gøre dagen god igen.”
Hvad gjorde du? “Jeg fik lommepenge hver onsdag, så det blev til ‘fråde-dag’. Så snart jeg fik mine penge, planlagde jeg, hvad jeg skulle have, og jeg skabte en illusion om det perfekte måltid. Det var meget hemmelighedsfuldt. Jeg handlede steder, hvor jeg vidste, at jeg ikke ville møde nogen, jeg kendte, og spiste inde på mit værelse, så mine forældre ikke opdagede det. Når jeg spiste, var jeg helt oppe at ringe, men når mine bukser begyndte at stramme efter et par timer, dalede mit humør.”
Hvordan kom du af med vanen? “Da jeg nogle år – og omkring 20 kilo på sidebenene – senere indså, hvor meget jeg havde taget på og misset i forhold til mine venner, besluttede jeg mig for at gøre noget. Hos en diætist fik jeg nogle redskaber, som jeg selv videreudviklede på. Hver dag skrev jeg ned, hvad jeg spiste og hvorfor. Når jeg så på listen, kunne jeg konstatere, at de ting, der fik mig til at trøstespise, i virkeligheden ikke betød noget.”
Hvordan har du det i dag? “Det har været en svær omvæltning at droppe trøstespisningen, og jeg kan stadig mærke, at jeg tænker på kage eller chokolade, når jeg er ked af det. I dag har jeg fået en kæreste, der har lært mig at acceptere mig selv, som jeg er. Hvis jeg bliver ked af det, er jeg blevet god til at overveje situationen, inden jeg kaster mig over maden. Måske er det ikke så slemt, at min cykel er punkteret. Jeg ved, at jeg falder i et hul igen, hvis jeg genoptager trøstespisningen. Det har jeg på ingen måde lyst til.”
Louise og Anna's råd til dig, der trøstespiser
Kig på dit liv: Vær opmærksom på, hvad der gør dig glad, og hvad der gør dig ked af det. Der er ingen grund til at spilde tid på det eller den, der får dig i dårligt humør.
Find dit mønster: Overvej, hvilke situationer der får dig til at gribe ud efter kagedåsen – og skriv det gerne ned. Det vil give dig et fingerpraj om, hvad der er dit virkelige problem.
Vær åben: Fortæl din omverden, når du er ked af det. Hvis du søger trøst i slikposen, hjælper det kun en halv time, men lukker du andre ind, kan det hjælpe på længere sigt.
Vær social: Når du er sammen med andre, spiser du knap så meget, som når du er alene. Ring derfor til din veninde, og få hende til at komme, så I er to om at dele slikposen.
Mærk efter: Overvej, hvorfor du trøstespiser. Ved at blive klar over det kan du lettere styre uden om den slags situationer.
Vælg tidspunkt: Det er okay at trøstespise en sjælden gang, men vælg tidspunktet med omhu. Måske er det ikke så nødvendigt at sluge 12 fløde- boller, fordi du har haft en presset dag.
Bragt første gang i Woman nr. 143.
