Twilight Edward og Bella
Ny bog, ja tak! © Summit Entertainment, Maverick Films, Imprint Entertainment

Vild med Twilight? Nu udkommer sidste roman i sagaen

Selvom det er 12 år siden sidste udgivelse, bliver vi taget direkte tilbage til teenage-værelset!

5. maj 2020 af Zenia Andine Kehlet

Nu får vi endelig den sidste roman i den berømte Twilight-saga. Efter 12 år udgiver Stephenie Meyer nemlig sin sidste roman omhandlende Bella og Edwards kærlighedshistorie! Den berømte forfatter håber, at bogen kan trække os væk fra den virkelighed, vi i øjeblikket lever i.

Midnight Sun

Romanen får dette fine navn, og den bliver helt speciel. Den kommer nemlig til at adskille sig fra de andre bøger – denne bog bliver baseret på Edwards perspektiv. Det er den bog, vi har ventet på de sidste 12 år, og endelig kan vi tælle dage til, hvornår den udkommer, og vi kan få den hjem. 

Så længe skal du vente

Heldigvis går der ikke ALT for længe, før bogen udkommer – men vi skal dog over i den sidste sommermåned, inden der sker noget. 4. august udkommer Midnight Sun, og vi kan slet ikke vente! På den lyse side giver det os noget at se frem til, og det kan vi altid bruge.

Tilbage til teenage-tiden

Vi kan ikke være de eneste, der slet ikke kan vente med at få fingrene i den nye bog. Vi bliver taget direkte tilbage til dengang, hvor der hang Twilight-plakater på værelset, og de eneste film og bøger, vi havde gang i, omhandlede den lækre ulv og blodtørstige vampyr. Du var enten på Team Edward eller Jacob – selvom det kunne være svært at vælge!

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.