Familien Beckham
Familien Beckham

Victoria Beckham laver make-up

Stjernen barsler med dejlig skønhedspleje

28. februar 2006

Victoria Beckham har netop udtalt, at hendes liv er næsten ligesom livet på Wisteria Lane i tv-serien Desperate Housewives - hendes dage går med at passe børn og hus. Men skal man nu også tro på det? Fru Beckham har i hvert fald en hel del andre jern i ilden også. Så sent som i sidste uge annoncerede hun, at hun vil til at lave solbriller, og nu kundgør hun, at hun også vil lave make-up!

Den 31-årige fodboldfrue og stilikon har allerede lidt erfaring inden for området ? hun har nemlig en serie af ansigtscremer og skønhedsprodukter, som med stor succes bliver solgt i Asien. Hendes nye make-up serie kommer på markedet i samarbejde med skønhedsfirmaet Coty, som lancerede David Beckhams parfume sidste år og planlægger at få Victorias parfume på markedet senere på året, og make-up serien bliver en helt naturlig videreudvikling af Beckham-mærket.

- Folk spørger altid Victoria, hvordan hun formår at se så godt ud, selvom hun er manisk travl, så det giver mening, at hun vil designe sin egen serie, siger en anonym, men beredvillig sladdervoren kilde.