“Voksen – hvem, mig? Jeg nægter!”

© Privatfoto

Der er tre ting, jeg er panisk angst for: Katte, bildøre, der åbner ud på cykelstien, og at blive voksen – altså sådan rigtigt.

Den første er relativt nem at undgå, for jeg lader bare være med at færdes steder, hvor der er katte – de græske øer for eksempel. Nummer to undviger jeg på daglig basis med en Spiderman-agtig smidighed på de københavnske cykelstier. Men nummer 3... den kan jeg ikke rigtigt afværge, vel?

Det lyder måske mærkeligt, at jeg efter fem år med et job, de fleste betegner som ret voksent, stadig er bange for v-ordet. Men lige så moden og ansvarsfuld jeg (for det meste) er på jobbet, ligeså teenageagtig er jeg, når jeg har fri. Heldigvis.

Anti-delebarn

Jeg elsker at feste hele natten. Jeg elsker at ligge en hel dag i sengen, bare fordi jeg kan. Jeg elsker at spise chicken nuggets til aftensmad. Jeg elsker at bruge penge uden at tænke mig om. Jeg elsker små sure shots. Jeg elsker, når mine forældre ordner noget for mig i lejligheden, som jeg udmærket selv kunne gøre, men bare ikke rigtigt gider. Jeg elsker at se New Girl i stedet for Nyhederne.

Jeg elsker mit liv. Jeg elsker min frihed. Og jeg er rædselsslagen for, at det skal ændre sig, hvis jeg bliver rigtigt voksen.

Selvom jeg er fyldt 32 år, er jeg ikke fan af alt det, der hører med til et voksenliv. Tværtimod.

At sidde til en stille og rolig middag en lørdag aften med rødvin og simremad er, hvad jeg vil kalde spild af god weekend. Og børn er, hvad jeg vil kalde lidt af et mareridt. Altså ikke andres – de er søde – for jeg kan aflevere dem hos forældrene, når de græder eller har skidt i bleen. Men at få mine egne? Yak! Hvad skulle barnet lave, mens jeg lå en hel dag i sengen og så serier? Og skulle jeg så dele mine nuggets? Udelukket! Jeg er slet, slet ikke klar.

Der kommer en dag...

Der er virkelig meget, jeg skal nå endnu, inden jeg endeligt lukker døren ind til teenagetilværelsen bag mig. Jeg får næsten stress af at tænke på, hvor travlt jeg har.

Men så er det, jeg minder mig selv om alle de festlige kvinder, jeg kender, der formår at leve et voksenliv, hvor der rent faktisk er plads til sjov. Og små sure shots.

Og så tager jeg en dyb indånding, svinger uden om bildøren, ignorerer katten og lader være med at bekymre mig, som det unge, letsindige menneske jeg er. Det kan godt være, jeg bliver rigtigt voksen en dag, men kedelig – det bliver jeg aldrig!

 

Vil du gerne holdes opdateret, når redaktionen skriver nye blogindlæg? Tilmeld dig Womans nyhedsbrev her.

Sara siger

Sara er 32 år og tidligere chefredaktør på Woman. Hun er i et livslangt forhold med Cola Zero, men er ellers single. Her deler hun sine tanker om alt fra tøjstørrelser til tv-serier og Tinder – og du kan også læse hendes seneste ledere fra magasinet.