© Getty Images

Vil du være gæsteblogger på Woman.dk?

Hvis du har lyst til at blogge for os, så har du chancen nu

12. januar 2020 af Redaktionen

Vi vil gerne invitere endnu flere til at blive en del af Woman.dk-familien! Så hvis du har lyst til at sætte dit præg på Woman.dk, er det nu, du skal gribe chancen.   

Blog om alt!

Du kan blogge om alt fra hverdagsliv, kærlighed, parforhold, dating, singlelivet, skønhed, sundhed eller hvad du nu har lyst til. Det er kun din fantasi, der sætter grænser, så længe det er emner, du brænder for og som passer ind i Womans univers.

Det vigtigste er, at du har noget på hjerte og ønsker at dele dine tanker og oplevelser med andre. Du behøver ikke have erfaring med at blogge, men du skal kunne skrive fejlfrit og inspirerende. 

Hvad er en gæsteblogger?

Som gæsteblogger får du muligheden for at få publiceret et eller flere indlæg på Woman.dk. Alt, du skal gøre, er at sende os et blogindlæg, hvor du skriver om lige netop dét, du har lyst til. Du skal derudover sende et billede, der passer til blogindlægget. Det skal være et billede af dig selv. Hvis du gerne vil være anonym, så skriv det til os.

Skriv en mail til woman@benjamin.dk, og skriv gæsteblogger i emnefeltet. I mailen skal du fortælle lidt om dig selv og vedhæfte dit blogindlæg samt billeder. Vi læser alle indsendte blogindlæg og vurderer, om dit indlæg passer ind i vores univers. Hvis det gør, kan det være, at det kommer på Woman.dk. 

Læs andres gæsteblogs her – måske det inspirerer dig til dit helt eget indlæg?

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Med venlig hilsen

Woman-redaktionen

Obs. Din mailadresse bliver udelukkende brugt til at svare dig på din mail. Den vil herefter blive slettet fra vores system.