Manden er vild med dig og kysser på panden
Er han vild med dig? © iStock

10 tegn på, at han er vild med dig

Han gør sig umage for at gøre et godt indtryk på dine veninder

1. juni 2018 af Rikke Hovn Poulsen og Amalie Kjær Boel

1. Han rører ved dig hele tiden

Du kan ikke gå forbi ham i køkkenet, uden at han lige strækker en hånd ud og rører ved din numse. For han synes jo bare, du er så dejlig, at han slet ikke kan lade være!

2. Han svarer hurtigt på sms

Når du skriver til ham, får du svar lige med det samme – lige meget om han er i gang med studiearbejde eller ser fodbold med gutterne. For han vogter nemlig lige så meget over sin telefon, som du selv gør i øjeblikket, hvilket er et tegn på forelskelse hos mænd.

3. Han lytter til alt, hvad du siger

Du kan se på ham, at han virkelig hører efter, når du fortæller i detaljer om din dag på arbejdet og problemerne med din emsige veninde. Han vil nemlig oprigtigt talt gerne vide alt om dig.

4. Han reder sengen på din måde

Du har din egen måde at gøre tingene på – og han har sin. Men fordi han er så vild med dig, sætter han sine egne vaner ud af kraft. Og måske er det også et af de 13 tegn på, at du er forelsket i ham! 

5. Han gør ting, han i virkeligheden ikke har lyst til

Hvis han kommer med udsagn som “ja – jeg vil da helt vildt gerne med ind og se moderne dans på tirsdag!”, “jo, lad os da bruge lørdag aften på at besøge din farmor” eller “ok, vi spiser rødbedebøffer til aften” kan du være temmelig sikker på, at han vil mere end bare i bukserne på dig. Når han sætter sine egne behov til side for din skyld, er det nemlig et rigtig godt tegn.

Et lykkeligt kærestepar og tegn på forelskelse
Er I ved at blive forelskede i hinanden? © iStock

6. Han kan lide dig uden makeup

Du er fantastisk i hans øjne – lige meget om du har tømmermands-hud, uglet hår og dag-gammel mascara under øjnene. Han synes faktisk bare, det er sødt, at du tør vise dit sande jeg frem for ham. Og hvis du ikke er meget for at lade ham se dig uden makeup, har du her fem fif til dit naturlige look

7. Han ved mystiske ting om dig

Under en samtale refererer han til dit gamle gymnasium og din tur til New York sidste sommer – og du ved, at du aldrig har fortalt ham om nogen af delene. Busted! Han har googlet dig og tjekket billederne ud på din Facebook-profil (fordi han bare vil vide alt om dig).

8. Han viser dig frem for sine venner

Venner og familie er off limit, så længe han ikke er sikker på, om det er seriøst mellem jer. Men når han først har taget beslutningen, er han ivrig efter at vise dig frem.

9. Han gør sig umage for at gøre et godt indtryk på dine veninder

Han ved, hvor meget dine veninders mening betyder for dig, og derfor skruer han op for charmen, når han møder dem.

10. Han kigger på dig, når han tror, du ikke ser det

Du tager ham jævnligt i at kigge på dig, mens du sover/ser fjernsyn/taler i telefon... Han kan bare ikke få nok af dig!

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?