Drengenavne med Å
Skal navnet have et nordisk touch? Så er drengenavne med Å et bud.© Getty Images

Se de 5 fine drengenavne med Å, der er godkendt i Danmark

Du kender nok det populære Åge, men har du nogensinde hørt om Åmund eller Åke?

17. november 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

Navngivning er virkelig noget af det, der kan give kommende forældre grå hår, og pyh det forstår vi godt! Der er så mange vidunderlige navne at vælge imellem, og selvfølgelig vil I gerne vælge det helt perfekte navn til jeres kommende lille blyp. 

I denne artikel har vi samlet de fem drengenavne med Å, der er godkendt i Danmark, og hvem ved, måske er det et af dem, der er det helt perfekte navn til jeres søn? 

Drengenavne med Å
Mon denne lille fyr hedder Åbjørn? Eller et andet drengenavn med Å?© Getty Images

Unikke og sjældne, men også populære drengenavne med Å

Der er noget helt særligt over navne, der starter med Æ, Ø og Å, da disse bogstaver indikerer, at der er tale om nordisk navne eller eventuelt et gammelt, dansk navn, da disse bogstaver kun findes i det nordiske alfabet. 

Af drengenavne med Å er der overvægt af de sjældne, men dog godkendte navne. Lige nu er der ingen danskere, der bærer det særlige navn Åmund, så det kan I få helt for jer selv! Navnet har endda en smuk navnebetydning: “Gudernes værn” – wow! Åke er der kun en enkelt, der hedder. Der er fire, der hedder Åbjørn, og 11 der hedder Åsmund. 

I afdelingen for populære drengenavne finder vi navnet Åge, som hele 168 hedder (og over 3.000 hedder navnet stavet med dobbelt A – Aage). 

Hvis I gerne vil give jeres søn et navn med et nordisk touch, men også et navn, der fungerer godt internationalt (for eksempel med et engelsk navn), kan I give jeres søn et sammensat navn, der klarer begge opgaver. Det kunne for eksempel være William-Åge, Theo-Åsmund eller Patrick-Åbjørn. 

Drengenavne med Å
Der er både sjældne og populære drengenavne med Å.© Getty Images

Drengenavne med Å

  • Åbjørn
  • Åge
  • Åke
  • Åmund
  • Åsmund

Drengenavne med Å
Skal jeres søn have et drengenavn med Å?© Getty Images

Kilde: Navnebetydning.dk, Dst.dk

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide