Asiatisk rødkålssalat

Lækker og fyldig salat - der nemt kan udgøre det som komplet hovedmåltid. Den er proppet med protein fra det grønne rige og sunde fedtsyrer. Og så bliver den ikke ringere af at stå lidt, så lav gerne en dobbeltportion og du har nem og sund mad til dagen efter også.

 

2 personer

1/2 lille rødkålshoved 

2 æbler

3 spsk rosiner

200g kikærter, kogte

75g cashewnødder

Dressing

2 spsk sesamolie eller jordnøddeolie

1 spsk fishsauce - kan erstattes af soja 

1 spsk friskrevet ingefær

1 spsk æbleeddike

2 tsk kokossukker 

2 spsk sesamfrø

saft af 1 lime

Snit rødkål ultrafint og hak æbler i små tern. Steg sesamfrø på en tør pande og stil til side. Rist derefter kikærterne og cashewnøøder af på samme tørre pande og tag af når de har fået en lille smule farve. Bland dressing sammen og vend med rødkål, æble, cashewnødder og rosiner. Top med sesamfrø og eventuelt friske korianter. 

Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit!