Avocado & kartoffelsalat

Der er masser af de nye danske kartofler fremme - og det bliver altså ikke meget bedre. De strutter af smag og sundhed, så selvfølgelig skal de på menuen!

Her er en simpel kold salat, hvor du får gavn af den resistente stivelse, som jeg har snakket om før, og sammen med avocado der foruden en masse sundt fedt også indeholder en masse fibre, får du en lækker mættende, billig og sund salat. 

 

2 personer

1 avocado

300g nye kartofler

1 lille squash, eller 1/2 stor 

2 stilke blegselleri 

1 lille bundt persille

3 dl cremefraiche

1 spsk æbleeddike

1/2 spsk kokossukker

1 tsk sennep

et par drys med salt og grov peber

 

Vask kartoflerne godt og kog dem i let saltet vand. Husk at nye kartofler ikke skal have så lang tid. Stik en spids kniv i - når kartoflen glider problemfrit af, så er de færdige. Hæld vandet fra og lad dem køle af. Hak squash i tern og blegselleri i tynde skiver. Bland cremefraiche, æbleeddike, kokossukker, sennep, salt og peber. Hak persillen let og bland squash, blegselleri, karofler i dressingen. 

 

Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit!