Beef Salad

Masser af protein, fibre og sundt fedt som hjælper dig til en højere forbrænding og solid mæthed. 

2 personer

250g oksekød, evt. tykstegsbøf

200g edamamebønner

200g broccoli

100g spinat

200g savoykål 

1 avocado

1 helt hvidløg (ca. 8 fed)

1 spsk sesamolie

Saften fra 1/2 lime

1 stor håndfuld koriander 

1 tsk soja 

1 lille tsk grov peber

Evt. 2 store kålblade til servering

Pil hvidløg fri fra skaller. Hak savoykål og broccoli groft og hak koriander fint. Bland nu limesaft, kokossukker, soja og koriander. Stil dressingen til side. Avocadoen skærer du i små tern.

Varm en gryde op med en smule vand. Kom edamamebønner og hvidløg i. Kog op, og lad det koge i 3 minutter og tag hæld vandet fra. Varm en pande op med lidt olie. Når panden er rygende varm, kommer du kødet på. Alt efter tykkelse steger du det et par minutter eller tre på hver side. Krydder med salt og peber og pak kødet ind i  et stykke staniol, mens du varmer resten. Rengør panden og kom påny olie på. Kom hvidløg ved og lad dem stege et par minutter. Kom til sidst broccoli, savoykål og edamamebønner ved og sauter det hele i et par minutter. Imens skærer du kødet i tynde skiver. Bland dressingen i, bland godt og server med kødet og avocado, eventuelt i et helt kålblad som på billedet. 

Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit!