M&M's smager virkelig lækkert, og her er beviset på, at de også fungerer supergodt i snacks og kager. I denne opskrift fra sprinklesomefun.com bliver de kombineret med den salte smag fra saltkringlerne, som komplementerer chokoladen virkelig godt.
Det skal du bruge
Når du skal lave chokoladebaren, kan du nøjes med at bruge en medium pose M&M's, men køb hellere en large, hvis du (som os!) elsker at nippe lidt til chokoladen under bagningen!
Server din M&M-saltkringle-bar ved festlige lejligheder. Baren tørrer ikke ud som andre kager og fungerer derfor super som en lækker snack! Sæt lidt tid af til at lave din M&M-bar, og nyd selv et par M&M's undervejs.
Se også, hvordan du laver dine egne uimodståelige twix-barer
Ingredienser
Bund
200g hvedemel
100g saltkringler (vej dem efter, de er knust)
70g sukker
125g smør
Fyld
350g smeltechokolade
250g crunchy peanut butter
ca. 100g grofthakkede saltkringler til topping
ca. 200g M&M med peanuts
Sådan gør du
- Forvarm ovnen, så den står på 180g. Gør en bradepande klar med pergamentpapir.
Bund
- Brug en gaffel til at mixe mel, de knuste saltknrigler og sukker. Tilføj den smeltede smør, og rør, ind til massen er blevet en blød dej.
- Form dejen på bradepanden, ved at trykke dejen flad. Bag bunden i 10-12 minutter. Hold øje med den! Sørg for, at din bund ikke bliver for brun. Lad bunden afkøle, før du kommer fyldet på.
Fyld
- Smelt din chokolade, så den er tempereret. Tilføj peanutbutter, og rør i massen til den er blød og lækker. Hæld chokolademassen over bunden.
- Spred chokoladen i et lige, tyndt lag over hele bunden. Hamre forsigtigt bradepanden i bordet en 5-6 gange, så eventuelle luftbobler forsvinder.
- Top din chokoladebar med Saltkringler og M&M's.
- Kom din masse i fryseren i 45-60 minutter. Herefter skærer du barerne ud i firkantede, mundrette stykker. Servér dem frosne eller ved stuetemperatur. De er lækre, uanset hvordan du serverer dem.