2 x sommerdrink

Der er nogle drinks, der tæller godt på kalorie skalaen - og endnu flere der er propfulde af sukker. Her kommer to du selv kan kaste dig over at lave - sødet med frugt og lækre både med og uden alkohol.
NYD DEN DANSKE SOMMER ♥
Sommer sjus med bær
2 drinks
2 x 2 cl vodka (gerne strawberry eller raspberry)
4 tynde skiver ingefær
2 tsk kokossukker (eller sirup)
frosne bær - her udstenede kirsebær
4 dl danskvand
Undlad blot vodka hvis du vil ha den "virgin"
Hæld vodka op og bland med kokossukker. Kom frosne bær ved og den skivede ingefær. Slut af med danskvand og nyd!
Melon slush
2 drinks
100g meget moden cantaloupe melon
1 dl appelsinsaft
1 dl vand
200g isterninger.
2x 2 cl vodka
Blend melon med appelsinsaft, vand og isterninger. Kom eventuelt vodka i og server iskold.