sangria med rose, jordbær og mynte
Få opskriften på en forfriskende sangria med rosé © Getty Images

Lav den lækreste rosé-sangria med kun 4 ingredienser

Perfekt til de lune sommerdage!

27. april 2019 af Simone Overgaard Aaberg

Vi er helt pjattede med den lyserøde vin, hvis udseende i sig selv minder os om lune sommerdage (og aftener), hvor bekymringerne synes små og glæden stor. For den læskende drik kan altså noget helt særligt, og derfor synes vi selv, at kombinationen af rosé og sangria er helt genial. 

Hvis du er lige så vild med rosévin, som vi er (og al anden vin for den sags skyld), så er du også nødt til at kende disse seks nemme vin-hacks, der er uundværlige for en vin-elsker! Perfekt til de rester, der måtte komme, når du har lavet denne lækre opskrift på sangria med rosé. 

Opskrift på sangria med rosé

Det bedste ved den her opskrift er, at du ikke behøver mere end fire ingredienser for at lave den lækreste rosé-sangria. Du skal bruge følgende til en kande sangria: 

  • 1 liter frugtig rosévin 
  • 1,5 liter Sprite 
  • 1 bakke jordbær (gerne friske) 
  • 1 bundt mynte 
Sangria med Rose, jordbær og citron
Du kan også tilføje citroner til din rosé-sangria. © Getty Images

Sådan laver du rosé-sangria

  • Fyld en kande/skål godt op med is (kan undværes, hvis drikkevarerne er kolde på forhånd)
  • Hæld først rosé i og derefter Sprite*
  • Tilsæt rigeligt med mynte og jordbær i skiver
  • Rør forsigtigt rundt, så ingredienserne mikses sammen

*Der skal lige dele rosé og Sprite i sangriaen, så afhængig af størrelsen på din kande tilpasser du bare mængden af de to ingredienser.

Hvis du vil pifte din rosé-sangria endnu mere op, så kan du også tilføje nogle skiver af lime eller citron. Flere forskellige slags bær vil også både pynte og smage lækkert – men er bestemt ikke en nødvendighed. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori