I et interview fra 2016 med magasinet Cosmopolitan UK, hvor Sarah Jessica Parker aka. vores alle sammens dating- og fashion-fegudmor, Carrie Bradshaw, svarede på SATC-seerspørgsmål, fik hun spørgsmålet:
“Hvad var der i virkeligheden i jeres drinks, når I optog bytursscenerne?”.
Og måske fordi vi alle sammen har dyrket serien i en grad, hvor vi har lært hvert eneste afsnit udenad og reelt kan leve til vores dages ende udelukkende med samtaler baseret på replikkerne fra serien (“Hello, I'm fabulous!"), så havde vi nok også håbet, at ALT ved Sex and the City var lige så glamourøst som tøjet og kvinderne – også deres drinks. Men det var ikke tilfældet, viser det sig nu. Også selvom forfatterne bag serien har afsløret, at alle historierne og de pinlige dating-episoder var totalt sande!
En kedelig omgang
Sarah Jessica Parker svarede, at de lækre, lyserøde drinks i virkeligheden var.... er I klar? ... Vand med frugtfarve i! Og nogle gange fortyndet tranebærsaft.
Urgh, kedeligt! Når der skulle skydes scener, hvor kvinderne drak champagne, var det i virkeligheden ginger ale, og hvis de tog sig et godt glas vin, var det bare kedelig druesaft uden procenter i. Så meget for fabulous drinks! Til gengæld var der intet fake ved kvindernes appetit, når der blev serveret mad i scenerne.
Maden blev kold
“Jeg spiste altid alt, hvad der blev sat foran mig,” siger Sarah Jessica Parker.
“Jeg bryder mig ikke om, når der står mad foran en skuespiller, som ikke bliver spist. Det virker fjollet. Cynthia Nixon (Miranda) og jeg spiste altid alt, og det var ligemeget, om det var blevet koldt, for det var jo vores job. Vi havde ikke brug for fancy mad, vi spiste bare, hvad der lige kunne laves hurtigt.” siger hun.
Bortset fra de vandede drinks lyder det altså også liiige som et job for os! I ringer bare, hvis det bliver til noget med en Sex and the City-film mere!
Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.