Tequila drinks, drinks med Tequila
Mangler du nogle gode Tequila-drinks? © Getty Images

5 lækre drinks med Tequila, du skal servere til din næste fest

Tequila behøver ikke kun at blive indtaget som Tequila-shots!

18. december 2022 af Henny Müller Dahl

Vi er mange, der har noget af et love/hate-forhold til Tequila! Den stærke, mexicanske spiritus har oftest en alkoholprocent på mellem 35% og 55%, og den har uden tvivl været skyld i mange hovedpiner efter en lidt for lange aften med lidt for mange Tequila-shots. 

Men Tequila behøves ikke at blive indtaget i kombination med salt og citron. Faktisk findes der rigtig mange lækre drinks med Tequila, som ingen burde snydes for at prøve. Her har vi samlet fem virkelig velsmagende Tequila-drinks, som du kan lave, næste gang du skal holde fest eller en hyggeaften med veninderne. 

1. Margarita – Den klassiske drink med Tequila 

En Margarita er en meget klassisk drink, som du aldrig kan gå helt galt i byen med. Den kræver ikke så mange ingredienser, og så smager den også virkelig godt. 

Du skal bruge: 

  • 4 cl Tequila 
  • 1,5 cl Cointreau eller en anden appelsinlikør 
  • 3 cl friskpresset limesaft 
  • Isterninger 

Pynt: Limeskiver 

Sådan gør du: 

  1. Kom isterninger i en shaker 
  2. Hæld Tequila, Cointreau og limesaft i shakeren og ryst 
  3. Kom det hele i et glas 
  4. Pynt glasset med en lille limeskive 

Tip! Du kan også tilføje lige Agavesirup til Margarita-drinken! 

Drinks med Tequila, Tequila drink, Margarita
En Margarita er en klassisk drink med Tequila! © Getty Images

2. Paloma – Den lyserøde drink med Tequila 

Drinken Paloma er en rigtig flot lyserød drink, som er perfekt til at servere til en hyggeaften med veninderne. Og så indeholder den kun få ingredienser! 

Du skal bruge: 

  • 3 cl Tequila 
  • 8 cl grapefrugtjuice 
  • 2 cl friskpresset limesaft
  • Isterninger

Pynt: Eventuelt skiver af grapefrugt 

Sådan gør du: 

  1. Start med at hælde isterninger i glasset 
  2. Tilsæt herefter Tequila 
  3. Kom herefter den friskpressede limesaft i glasset 
  4. Tilsæt til sidst grapefrugtjuicen 
  5. Hvis du vil, kan du pynte glasset med en grapefrugtsskive 
Tequila drinks, drinks med Tequila, Paloma drink med Tequila
En Paloma er en af de bedste drinks med Tequila. © Getty Images

3. Tequila Screwdriver – Den simple Tequila-drink 

Tequila Screwdriver er nok den nemmeste Tequila-drink overhovedet. Her har du nemlig kun brug for tre ingredienser. Drinken er en alternativ udgave af den klassiske Vodka Screwdriver. 

Du skal bruge: 

  • 4 cl Tequila 
  • 12 cl appelsinjuice 
  • Isterninger

Pynt: Appelsinskiver 

Sådan gør du: 

  • Hæld isterninger i glasset 
  • Tilsæt Tequila 
  • Slut af med at tilføje appelsinjuice 
Tequila drinks, drinks med Tequila, Tequila Screwdriver
En Tequila Screwdriver er en super simpel Tequila-drink! © Getty Images

4. El Diablo – Tequila-drinken med Ginger beer 

El Diablo er endnu en lækker drink, du kan lave med Tequila. Her indgår Ginger beer som en af ingredienserne, hvilket giver den røde drink en frisk smag af ingefær. 

Du skal bruge: 

  • 3 cl Tequila 
  • 6 cl Ginger beer 
  • 3 cl solbærlikør 
  • 2 cl friskpresset limesaft 
  • Isterninger 

Pynt: Eventuelt limebåde 

Sådan gør du: 

  • Start med at hælde isterninger i glasset 
  • Hæld Tequila over isterningerne 
  • Tilsæt herefter Ginger beer, solbærlikør og den friskpressede limesaft. Et voilà! 

Tequila drinks, drinks med Tequila, El diablo tequila drink
Tequila-drinken El Diablo er perfekt til fest! © Getty Images

5. Tequila Sunrise – Den flotte drink med Tequila

Tequila Sunrise er endnu en ret klassisk drink med Tequila som alkoholisk hovedingrediens. I farven ligner den lidt en Filur-drink, som er en velkendt drink med vodka

Sådan gør du: 

  • 3 cl Tequila 
  • 8 cl appelsinjuice 
  • 2 cl Grenadine 
  • Isterninger

Pynt: Eventuelt appelsinskiver 

Sådan gør du: 

  • Start med at hælde isterninger i glasset 
  • Tilsæt Tequila 
  • Hæld appelsinjuicen i glasset 
  • Top det hele af med Grenadine 
  • Tilføj appelsinskiver som pynt 
Tequila drinks, drinks med Tequila, Tequila Sunrise
Tequila Sunrise er en farverig Tequila-drink! © Getty Images

Tequila-drinks er et godt alternativ til de typiske Tequila-shots 

Hvis du bare er vild med Tequila, så er drinksene i artiklen her helt sikkert værd at prøve. Og hvis du derimod plejer at holde dig fra Tequila, fordi du forbinder det med shots og nogle lidt for sene aftentimer på byens bodegaer, så kan disse drinks få dig til at genoverveje din holdning til den mexicanske spiritus. 

Vil du have mere inspiration til velkomstdrinks, du kan servere til den næste fest, kan du prøve kræfter med drinks med rom, drinks med Aperol eller drinks med rom