Forkæl din friske frugt med den lækreste chokoladecreme

Første gang jeg lavede denne dessert var i en panik løsning, da jeg havde middag en aften. Køleskabshylden valgte meget ubelejligt at kollapse ned over min allerede fint anrettede to-etagers kage. Pynten på denne kage var moussen her, og ved siden af skulle der have være serveret frisk frugt. Kagen blev erklæret total-smadret efter køleskabskrisen, og det eneste jeg egentlig kunne serverer var resten af moussen, jeg havde gemt i en anden skål sammen med resten af frugten. Og helt ærligt – det var super godt! Så som så mange andre gange er less more, og denne sommerdessert med danske jordbær og en god chokolade er ikke til at stå for!

Det skal du bruge

(2 persone) 

50g 70% chokolade

Det fede af 1 fuldfedkokosmælk. Kan erstattes af 1,5 dl fløde eller 1,5 dl mascarpone

Frisk frugt

Sådan gør du

  • Lad kokosmælken stå på køl, så det er nemmere at skille vand fra fedt. Gem eventuelt vandet til en smoothie eller mad.
  • Smelt chokolden forsigtigt og rør kokosmælk i.
  • Stil på køl 3 timer og pisk det op inden servering.
  • Skær frugt eller bær, og servér sammen.
Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit!