Grøn vintersuppe

 

 

Lækker, lun og sund suppe at varme sig på, nu vintervejret er på vej: spækket med proteiner fra det grønne rige, masser af fibre og både vitaminer og mineraler at styrke sig på. Det er rigtig klogt at variere måden, du får dine grøntsager på: rå, dampet, hele, blendet . Der er nemlig fordele og ulemper ved det hele, så den bedste løsning er derfor at variere det.

4 personer (eller til to middage til to personer)

150g spinat, evt. fra frost

150g grønkål, evt. fra frost

1 avocado

400g broccoli

2 forårsløg

2 fed hvidløg

2 cm ingefær

1 dåse kokosmælk

3 dl vand

2 spsk soja

2 spsk olie 

Hak spinat, broccoli, grønkål, løg og hvidløg. Varm olien op og kom hvidløg og løg ved. Lad dem blive klare og bløde. Tilsæt nu spinat, grønkål, kokosmælk, broccoli, vand og soja. Lad det simre til broccoli er mørt, og køl let af, hvorefter det kommes i blenderen sammen med avocado og ingefær. Blend til en hel smooth og lysegrøn suppe. Juster smag og konsistens med mere vand, soja og ingefær. Pynt eventuelt med lidt frisk grønkål, en skive citron og den grønne del af et forårsløg.

 

Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit!