Guide til det gode vegetariske måltid

 

Der er vegetar-tema alle mandage på bloggen denne måned. Sagt af en kød-elskende blogger tager vi ikke skade af at undvære kødet med jævne mellemrum - og pengepung, fordøjelse og vitaminindtag vil takke dig for at skifte nogle af de animalske proteiner ud med nogle fra det grønne rige i en lækker vegetarret.

Mange synes det er "fladt" og ikke mættende uden et godt stykke kød. Men i bund og grund handler det nok om maglende erfaring: man skal lære at lave det - ordentligt - og kombinere det efter samme "regler" som når man sammensætter din aftensmad med kød. Man skal lære hvad man skal gøre ved grønsagerne og hvordan man skal kombinere dem - lige så vel som man skal lære at få en kylling til at smage godt, eller en kombinere noget godt tilbehør til en bøf. Man skal acceptere, at det tager samme tid som et måltid med kød. Og øvelse gør mester :-)
Så hvis din erfaring med vegetarmad er iceberg salat og cherrytomater, er det ikke så mærkeligt, at du undgår denne genre!

 

Det skal du tænke er: FFFP

Fedt, fibre, farver og protein : så er du dækket ind på

 

Fedt: fedtet fra de vegetariske kilder er, med undtagelse af kokos, primært bestående af umættet fedt. Super sunde, hjertevenlige fedtsyrer som din krop elsker. Nødder, kerner, frø - og deres olier samt avocado og oliven er de bedste kilder. Variér dine valg og nyd, at du kan bruge lidt ekstra fra disse kilder, nu du ikke får fedt fra kødet.

Fibre: Kan stamme både fra de vandopløselige og de vanduopløselige. Gå efter grove grønter og fuldkornsprodukter. Fibre sikrer dig et mere stabilt blodsukker, god tarmperistaltik (så du kommer regelmæssig på toilettet) og bedre mæthed. 

Farver: I det grønne rige er vitaminerne knyttet til farver, så hvis du ikke orker at gå op i de forskellige vitamin-navne og indhold, så sørg for at din tallerken er fuld af farver - eller varier farverne jævnligt - så er du godt dækket ind.

Protein: Proteiner er vitale, og det er vigtig for mange processer i din krop samt vedligeholdelse af dine muskler. De koster kroppen en del energi at omsætte og giver derfor god mæthed. Og de behøver ikke kun komme fra kød: bønner, kikærter, grønne grøntsager, nødder og bælgfrugter er alle gode kilder. Ost, mælk og mejeriprodukter er også fortrinlige kilder - og vælger du også af de magre kilder som skyr, hytteost og skummetmælksyoghurt, kan du indtage en del før du overskrider kalorieregnskabet.

 

Til sidst vil jeg sige at du skal spise efter sæson - det smager bedst og er billigst. Vi har så mange lækre danske grøntsager, som strutter af næring. På bordet med dem og forkæl din krop!

Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit!