Gulerod a la creme (fraiche)

Et  stilsikkert og komplet outfit - god basis, som f.eks tight jeans og en skjorte i godkvalitet. Skåret de rigtige steder og stylet med de rette accessories - er lidt ligesom et stilsikkert og komplet måltid: god basis, som f.eks et lækkert stykke kød eller fisk med danske øko rodfrugter. Skåret rigtigt og stylet med de rette tilbehør, som en god olie og denne gulerods mos.

2 personer

500g gulerødder

1 dl cremefraiche

2 fed hvidløg

1/2 lille løg

1 spsk citronsaft (kan undlades)

1 tsk gurkemeje

salt og peber

1 spsk smør

2 spsk vand

Skræl gulerødder og skær dem i tynde skiver. Varm smøret op i en pande og tilføj gurkemeje. Tilsæt herefter vand og sauter gulerødder heri, indtil de er møre (det tager ikke så lang tid, når du har skåret dem i tynde skiver). Pil hvidløg og skær løget groft. Når gulerødderne er møre, tages de af blusset. Lad dem køle af et øjeblik. Tilsæt hvidløg, løg, cremefraiche, lidt salt og peber. Med en stavblender blender du, indtil du er tilfreds med konsistensen - jo mere du blender, jo finere bliver den. Denne omgang har jeg lavet lidt chunky, det giver et lækkert bid. Server til et godt stykke kød, frisk salat og måske nye kartofler.

Tip: Er du til ingefær? tilsæt eventuelt 3 cm rå revet ingefær til mosen.

Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit!