Hjemmelavet marcipan

Det som er så skønt ved selv at lave marcipan er, at du selv bestemmer hvilket sukker og hvor meget der skal i! En god måde at luge ud i noget af det tilsatte sukker på, samtidig med at det er super hyggeligt. Har du selv smuttet alle mandlerne, så er det som om, at man også nyder hver en bid en lille smule mere ;-)
300g marcipan
200g mandler
3-4 spsk sukrin melis *
1 pasteuriseret æggehvide
Kog vand og hæld over mandlerne, så du efterfølgende kan smutte dem. Herefter skal mandlerne tørre helt. Er de våde eller fugtige når du bruger dem, bliver marcipanen meget hurtig dårlig. Du kan enten lade dem tørre til næste dag, eller tænde ovnen på 75 grader og tørre dem i 1-2 timer.
Når mandlerne er tørre kommer du dem ned i en minihakker, eller en meget kraftig blender. Blend indtil du får florlet mandelmel frem og kom herefter sukrin melis i lidt af gangen. Smag dig frem hvor sød du vil have den. Det er vigtigt det er melis - ellers knaser marcipanen. Blend videre og kom til sidst æggehviden i. Blend en sidste gang og saml herefter massen godt med hænderne.
Når du skal opbevare marcipanen, kan du rulle husholdningsfilm helt stramt om den, så den ikke bliver tør.
God 3. søndag i advendt ♥
* har du ikke sukrin melis?`Du kan også bruge både birkesød eller kokossukker. Sørg dog for at blende disse inden du bruger dem, så du får en form for flormelis - ellers knaser marcipanen. Flydende, smagsneutral honning eller agarvesirup kan selvfølgelig også bruges. Her skal du bruge 1/2 - 3/4 dl.