Hvidvinsdampede blåmuslinger med hjemmeskårne fritter og estragonmayo

Muslinger er faktisk nemmere at tilberede, end de fleste er klar over. Kiloprisen er for det meste lav, da vi har dynger af dem langs de danske kyster, så der er faktisk ingen undskyldning for ikke at kaste sig ud i dette herlige moule frites projekt.

Ingredienser til 4 personer

  • 1 gulerod

  • 1 løg

  • 1/2 fennikel

  • 2 fed hvidløg

  • 20 g smør

  • 2 dl hvidvin

  • 1,5 kg blåmuslinger

  • 1 dl fløde

  • 1 dl vand

  • Lidt citron

  • Salt og peber

  • Frisk persille

  • 2-­3 bagekartofler

Sådan gør du 

Muslinger

  • Start med at rense dine blåmuslinger grundigt. Det gør du ved at skylle dem under rindende koldt vand, så tang og sand skyldes væk. Du kan eventuelt rense dem med en hård børste. Dine blåmuslinger SKAL være lukkede. Det er tegn på, at de er friske. Er de ikke lukkede, kan du forsigtet banke dem ind i kanten af håndvasken. Lukker de sig ikke, skal de kaseres. Det samme gælder muslinger, der er hel- eller halvknuste.

  • VIGTIGT! Når muslingerne er færdigdampende, skal du kasere de muslinger, der ikke har åbnet sig igen. Kort sagt: Muslingerne skal være lukkede før dampning, men åbne efter dampning.  

  • ­Snit gulerod, løg, hvidløg og fennikel fint. ­Brun forsigtigt i lidt smør i en gryde.

  • Hæld hvidvin over, og lad det koge ind.

  • Kom herefter de rensede blåmuslinger i gryden og kog i ca. 5-8 minutter.

  • Hæld lidt fløde, friskpresset citron, salt og peber og lidt vand i gryden, og lad det koge op.

  • Server straks med frisk persille på toppen.

Fritter

  • ­Skyl, og skrub bagekartoflerne.

  • Skær dem i smalle aflange stykker.

  • Kom olie, salt, peber og evt. rosmarin på.

  • Bag dem i ovnen ved 200g i ca. 20­-25 minutter.

Estragon­mayo 

  • Hak lidt frisk estragon, og bland med mayonaise. Voila og du har en lækker estragon­mayonaise.

Bon appetit! 

Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit!