Kokosolie - derfor er det så sundt

Kokosolie er en af de sundeste olier, du kan indtage, selvom 80% af dens fedt er mættet - men dels er der forskel på de mættede fedtsyrer og dels skal vi have noget mættet fedt. Det er faktisk den fedttype vores hjerne foretrækker, men det er en helt anden snak.

Kokosolien er i den pristunge ende, men her hænger pris, kvalitet og sundhed altså sammen. Der findes nemlig super billige kokosolier - men disse er restprodukter og al sundhed er tæsket ud af dem. Urtekrams kommer dog ned på ca. 65-70 kr. når der er økologitilbud i Føtex og Superbrugsen. Og det er altså penge givet rigtig godt ud!

Kokosolie er rig på laurinsyre, som har en antibakteriel virkning. Denne fedttype er desuden skånsom for fordøjelsen og forbedrer dit immunforsvar. Laurinsyre påvirker også kroppens insulin-udskillelse ved at holde den stabil - hvilket har den fordel, at dit blodsukker ikke farer op og ned (oversat: du slipper for sukker-cravings, hvor du kører slik eller kage ned med 80 km/t) Derudover indeholder kokosolien ingen transfedtsyrer og kan tåle kraftig opvarming uden at udvikle giftstoffer - hvorfor den er fantastisk at stege i. Men den smager også skønt i kager hvor den bidrager til en rund og sød smag. Jeg bruger den altid i mine rawkager.

Det er som nævnt en olie, hvilket medfører et produkt med 100% fedt. Der er altså gode 900 kcal i 100 g. Men lad være at tage det for højtidligt. Kroppen har brug for fedt, selv under en kur. Naturligt fedt, kombineret med protein og groft grønt, giver dig den mest optimale mæthed, bedste forbrænding og højt energi niveau. Langt bedre end de stivelsesholdige og måske fedtfattige fødevare, som for eksempel brød. Så spis lige fedt til....

Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit!