Livsstilssalaten

Livsstil salat

Basen:

100g protein

80 g fedt

200g grønt

1 dl mindfuldness

1 dl motion

Dressingen

1 spsk alkohol

1 tsk totalt usundt

Kryder det hele med

1 tsk spontanitet

1 spsk ren afslapning på sofaen, selvom du kunne ha brugt tiden på at løbe en tur

Til sammen giver disse ingredienser smagen af kærlighed til dig selv og din krop

Bland det hele godt sammen og server den kold eller varm, kogt eller stegt af på panden. Du kan også fryse den, eller blot stille den med lidt staniol over i køleskabet - den kan nemlig holde sig hele livet. Nyd den alene eller sammen med familie, venner eller kæreste. 

Velbekommen og spis så op. Det er mine tanker om sundhed, jeg har sat sammen ovenfor. Som jeg håber i kan se, rummer den lidt af del hele - i de rette forhold. En lækker sund base, med lidt skæve indslag og en krydret dressing, så der opstår de rette smagsnuancer.

Nu er det januar, og alle snakker nytårsfortsæt og "nu skal jeg intet usundt spise, og "alt skal være hjemmelavet", og "jeg skal smide 10 kg på en eftermiddag", osv. osv. osv...

Når folk omkring mig kigger ned i min madpakke med laks og spinat kl.8 en torsdag morgen på universitetet, er jeg tit blevet spurgt om, hvordan jeg kan holde ud aldrig at spise usundt. Øh - hej!? jeg spiser da også usundt - ind i mellem. Jeg er nemlig ikke fanatisk. Men jeg har altid en sund livsstil. Og der er stor forskel på de to ting. Jeg kan godt spise "usundt" en gang i mellem, fordi jeg resten af tiden giver min krop lige dét, den gerne vil have.  For eksempel elsker jeg virkelig Summerbirds chokolademandler - selvom det ikke er de famøse 70% chokolade, der omkranser dem. Og jeg har en svaghed for nutella. Halløj for den lede hvor det stads smager godt! Jeg tillader også mig begge ting, en gang i mellem. Jeg fik faktisk 5 kg nutalla i julegave - og jeg kan love jer for, at den ikke kommer til at mugne i kælderen :-) Men det er bestemt ikke noget jeg spiser hver dag, så den rækker meget langt. Men de dage hvor der så sniger sig en klat nutella på en skive hørfrøbrød med lidt kokosolie under, nyder jeg det virkelig - og jeg dør ikke af det! Knald fuld af sukker og andre mærkelige ting, men jeg har endnu ikke hørt om dødsfald over lidt nutella i ny og næ. Sig til hvis i gør, så overvejer jeg lige om jeg skal skille mig af med den vane.. 

Hvis du forestiller dig, at det du spiser er dine byggeklodser til dit fundament, dét som holder dig kørende og oprejst livet igennem, og bygge det hus som er din krop, så er det vigtigt, at det er bygget ordentligt og solidt = sund kost der giver dig energi, næring og styrke. Jeg ved hvad jeg går efter, når jeg selv står for madlavningen eller har mulighed for at bestemme, hvad der skal stå på bordet. Jeg ved hvordan jeg gerne vil nære min krop. Jeg udelukker sukker og stivelse - og fyrer op under proteiner, fedt og grønt - og gerne med mange krydderier. Sådan fungerer min krop bedst. Jeg laver mange alternativer til de ting, som ikke står højest på sundhedsskalaen, og tilfredsstiller på den måde min fede og søde tand. F.eks is på kokosmælk, peanutbutter cookies, vafler af flødeost og æg - og mange andre ting, som smager fuldstændig fantastisk og "syndigt", men som ikke sviner min krop til. Så jeg har altså mit fundament i orden. Når det er tilfældet, kan huset godt klare nogle småfejl i ny og næ (læs, usunde indslag), fordi det i det store billede, er bygget af de rette materialer. Det betyder også, at jeg har en krop i balance, som jeg kan samarbejde med - vi forstår ligesom hinaden. Det viser sig ved, at jeg aldrig "craver" noget sygeligt eller går sukkerkold. Jeg ved hvornår jeg har spist for meget, eller for lidt. Mit blodsukker er stabilt, og jeg tømmer derfor ikke posen med chokolademandler - men kan godt stoppe når jeg har spist en lille portion af dem. Min krop kviterer så med at have energi i det omfang jeg skal bruge det, og giver mig besked på når der skal tankes op - og med hvad.

Jeg udelukker visse ting fordi min krop får det fysisk dårligt af det - herunder pasta (alt slags), hvedebrød og slik. Det smager mig ikke, og jeg reagerer utrolig voldsomt på det. Jeg får ondt i maven, min næse løber og får det rigtig skidt, selv dagene efter. Men det er ikke for at være fanatisk. Og var en traditionel carbonara noget der gav mit liv mening, ville jeg spise det ved særlige lejligheder.

Så jeg håber i forstår mig, når jeg siger, at det ikke skal krænge over for nogen her i januar, eller i det hele taget. Der er aldrig for sent at starte på en sund  livsstil, og hellere i dag end i morgen - men lad være med at kaste jer over restrektive kure og no-go's hele vejen. Det holder ikke i længden, hverken når du er alene  - eller i et socialt fællesskab. Vurder hvad mad er for dig - hvad du virkelig elsker, hvad der er vaner - gode som dårlige, hvor du nemt kunne gøre det bedre og hvor du virkelig skal kæmpe for at gøre det bedre. Når du kan kravle, så kan du lære at gå, når du kan gå, kan du lære at løbe. Start med at kaste de værste sukkerkilder ud, så den tomme stivelse og hurtige kulhydrater, derefter kan du ændre sammensætningerne i dine måltider, og slippe nogle af de gamle vaner med kulhydrat-bombe-måltider og fryselasagner - og måske endda give gas med proteiner fra morgenstunden. Jeg håber du hen af vejen vil lure, at mine opskrifter ikke er besværlige eller kedelige - selom de ikke er efter det traditionelle køkken. Det er retter, hvor fødevarene arbejder bedst muligt sammen, så din krop får mest muligt ud af dem. Bryd for eksempel din gamle vane med havregryn og sukker om morgen og giv dig selv et kickstart med mine detox smoothier og prøv nogle af de andre opskrifter af herefter. Mærk hvordan din krop har det, og samarbejd med den, i stedet for at modarbejde den. Lad være med at bruge tiden på at have dårlig samvittighed, men ros dig selv de gange du gør det virkelig godt - og husk den følelse du har i kroppen, så du forhåbentlig har lyst til at fortsætte. Tænk når du spiser, smag på maden, og føl efter hvordan din krop har det. 

Tænk på salaten som det måltid du skal spise hver dag, resten af livet. Du har kun mulighed for at vælge denne salat, så i det store hele skal den være sund og alsidig, med masser af gode ting til din krop. Hvis det kun bestod af én indgrediens, ville du lynhurtigt løbe surt i det og blive død træt af smagen - men med flere indredienser, i den rette balance, kan du sammensætte den på flere måder, og du vil aldrig blive træt af smagen.

Kærlig hilsen Regitze 

Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit!