Med denne Tiramisu føles det (næsten), som om du befinder dig i solrige Italien

Tiramisu er til dig, der elsker kaffe, kage og Italien. Den smager helt igennem fantastisk, og dine veninder vil ELSKE dig for, at du serverer den for dem. 

Ingredienser til 6 personer

4 æggeblommer

5 spsk sukker

1,5 dl marsala (italiensk vin)

500g mascarpone

200g ladyfingers

1,5 dl espresso eller stærk kaffe

2 spsk usødet kakaopulver  

Sådan gør du 

  • Pisk æggeblommerne med sukkeret, og kom herefter den italienske marsala i.
  • Pisk herefter mascarponen i med et piskeris.
  • Stil mascarponecremen til side, og find et fad frem til at lave tiramisuen i.
  • Lav espressoen klar eller brug evt. almindelig kaffe. Nescafé kan også bruges. Men kaffen skal være stærk, så kom dobbelt så meget kaffepulver i, end du ville gøre normalt.
  • Læg nu et lag ladyfingers i bunden af fadet, og hæld derefter forsigtigt kaffen over kiksene, så de suger kaffen til sig. Jo mere kaffe du kommer på, jo mere blød bliver kagen. Det er derfor er en smagssag, hvor meget du bør hælde over, men jeg synes 1,5 dl er passende.
  • Kom nu et lag af mascarponecremen ovenpå, og byg evt. videre med et lag ladyfingers, kaffe og endnu et lag med creme.
  • Stil kagen på køl i minimum 3 timer, jo længere tid jo bedre.
  • Inden servering af kagen drysser du den usødede kakaopulver over kagen. Hæld kakaoen gennem en si for en jævn og ensartet overflade af kakao.

Velbekomme!

Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit!