Opskrift: Crunchy, indisk-inspireret salat med couscous og kylling

Denne skønne anretning vil pirre dine smagsløg til spidserne. Den crunchy couscous med de saftige stegte auberginer og den krydrede kylling er altid en vinder, når jeg serverer den.

Det skal du bruge

3 dl couscous
1 forårsløg
1 håndfuld cherrytomater
2­-3 stk. kyllingebryst
1 spsk. garam masala
1 aubergine
1 håndfuld knækkede pistacienødder
1 spsk. spidskommenfrø
1 spsk. sesam

Sådan gør du

Kog 3 dl couscous under forholdet 1:1. Skær forårsløg og cherrytomater i små stykker. Marinér dine kyllingebryster i garam masala og steg dem på panden. Prik huller i din aubergine og kog den i mikroovnen ved højeste styrke i 6-­7 minutter. Denne metoder fungerer perfekt, da auberginen derfor ikke behøver at trække med salt i forvejen, og de suger mindre olie på panden når de steges. Skær herefter auberginen i skiver, og steg skiverne gyldne på panden. Hak pistacienødder, og rist dem på en pande med spidskommenfrø og sesam. Kom couscous i et fad, kylling og auberginerne ovenpå. Slut af med tomat og forårsløg og den ristede blanding af pistacienødder.

Voila, bon appetit!

Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit!