Opskrift: Giv dine havregrynskugler et twist af espresso

Lækker lille haps til en kold vinteraften. Kaffe og kakao har alle dage klædt hinanden, og jeg synes derfor, at det er på tide, de mødes i én mundfuld

Du skal bruge (ca 30 kugler)

100g øko smør
50g 70% chokolade, fint hakket
1 dl espresso
1/2 dl kakaopulver
1 tsk vaniljepulver
2 dl havregryn
15 dalder/ 2 spsk sukrin melis / 3 spsk agarvesirup
Revet kokos som topping

Sådan gør du

Lad smørret blive blødt. Kom dadlerne/sukrin/sirup i en skål. Hæld den varme kaffe over chokoladen, og rør det sammen. Mos det sammen med dit valgte sødemiddel. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt det godt sammen. Sæt i køleskabet i 20 minutter, til dejen har sat sig. Tril til kugler, og rul i kokosmel, og opbevar i en lufttæt boks på køl.

Tip: Lakrids fan? Erstat espresso med fløde og rul lakrids pulver i!

Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit!