Opskrift: Morgensmoothie

Sommermorgner og fridage for mig betyder enten en morgenmad, jeg har kredset lidt ekstra for, eller en god løbetur i det fri. Smoothien her kan bruges til begge formål, fordi den både er drøn lækker og frisk som en del af en brunch eller alene til at løbe på. Den mætter godt, men ligger ikke tungt i maven, og den er loaded med vitaminer, mineraler og antioxidanter. 1 stort glas sikrer dig dagens ration af c-vitamin, men også et godt Calcium, umættede fedtsyrer og kostfiberindhold. Og også protein: glasset giver dig 15 g protein - helt uden proteinpulver eller andet hokus pokus. Så er dagen skudt godt igang!
2 store glas eller 4 små
2 dl hindbær
2 dl jordbær
2 dl broccoli
1 spsk chiafrø
2 spsk mandler
2 tsk acai pulver (kan undlades)
2 dl skyr yoghurt med granatæble/jordbær
Evt lidt vand
Blend hele herligheden sammen, og spis straks. Du kan eventuelt tilsætte lidt isterninger, hvis du ikke har brugt frossen frugt.