Opskrift: Thaisalat med kylling og cremefraiche

Hverdagsretter behøver ikke altid bestå af ris, kartofler og pasta. Her får du en nem lækker hverdagssalat, der har et asiatisk twist, som gør retten utrolig frisk.

2 personer

250g kylling

1 broccoli

1 løg

200g edamame bønner

Koriander eller persille

Saft af 1 lime

1 avocado

2 cm ingefær, revet

1 spsk hvidvinseddike

2 tsk akaciehonning eller andet til at søde med

1 spsk soya sauce

3 dl cremefraiche

Lidt peber

 

Marinade til kyllingen

4 spsk olie

2 spsk soja

saft af 1 lime

4 fed hakket hvidløg

1 spsk røget paprika

Rør ingredienserne til marinaden først, og lad kyllingen ligge så længe som muligt. Gerne et par timer. Skær broccoli i mundrette stykker. Kog edamamebønnerne i 3 minutter, og kom resten af kogevandet over broccolien, når bønnerne er færdige. Hak løg, koriander/persille og avocado groft. Riv ingefær, og bland med eddike, honning, soja og peber. Bland cremefraichen op i. Bland dressing med salat.

Skær kyllingen i mindre tern og steg. Når den er kølet let af, blandes den med salaten.

Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit!