Proteinpandekager med banan
Det er utrolig nemt at lave sunde proteinpandekager. © Getty Images

Proteinpandekager: Opskrift på nemme og sunde pandekager

Perfekt til morgenmaden eller som en eftermiddagssnack

3. november 2018 af Rie Louise Kirkebjerg

Hvis du (ligesom os) elsker søde sager, er du sikkert også svært tilfreds, når der kommer lækre, bløde pandekager på bordet. 

Du kan nemt forvandle de søde, klassiske pandekager til sunde proteinpandekager, som ser lige så syndige ud, som var det mormors bud på tykke og fyldige amerikanske pandekager. Udover at de er nemme at lave, og at de ser utrolig syndige ud, så smager de også helt fantastisk!

Sådan laver du proteinpandekager med banan

Det tager ingen tid at lave proteinpandekager som morgenmad eller en lækker eftermiddagssnack. 

Sådan laver du nemme proteinpandekager:

  • Mos bananerne med en gaffel. Det er bedre, at bananerne er lidt brune og bløde, end de er hårde, for så er de nemmere at mose.
  • Tilføj æg, proteinpulver og chiafrø. 
  • Rør godt rundt. Tilføj eventuelt lidt skyr, hvis konsistensen ikke er så fast.  
  • På panden med proteinpanderkagerne! Steg dem i lidt smør eller kokosolie, og lad dem blive gyldenbrune på middel varme. Vend pandekagerne efter et par minutter.

Opskrift på proteinpandekager

Du skal kun bruge ganske få ingredienser til at lave pandekager, som er spækfyldt med proteiner. Til to personer skal du bruge:

  • 2 bananer
  • 2 æg
  • 2 spiseskefulde proteinpulver med vanilje
  • Eventuelt en teskefuld chiafrø

Du kan egentlig tilføje alt lige fra havregryn og chiafrø til skyr og mælk i dine proteinpandekager. Hvis du ikke vil bruge proteinpulver til dejen, kan du sagtens undvære det og i stedet bruge et par spiseskefulde finvalsede havregryn. 

Proteinpandekager med banan og blåbær
Tip: Hvis du tilføjer blå- eller hindbær i dejen, bliver pandekagerne eksta klistrede og friske. Det er altså lækkert! © Getty Images

Lidt ekstra på toppen

Proteinpandekagerne kan spises, som de er, eller du kan hælde lidt cremet skyr, bær eller peanutbutter på toppen. Lækkert, siger vi bare!

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori