Sådan laver du lækre fritter med velsmagende aioli

Super nem og lækker appetizer at lægge ud med til dine kære gæster. Fritterne er selvfølgelig også skønne som tilbehør til maden. En ekstra bonus er, at du selv styrer mængden af olie, når du laver dem selv, og så slipper du samtidig for sukker i dine kartofler! Det er der nemlig tilsat rigeligt af i flere af de færdiglavede varianter fra frost

Det skal du bruge

(2 personer)

400g jordskokker, knoldselleri eller persillerødder

2 spsk olie

Salt/peber

Aioli

1 dl god mayonnaise

3 fed hvidløg

1 dl cremefraiche 18%

2 tsk tørret oregano

Sådan gør du 

  • Vask rodfrugter godt, og skræl dem, hvis de ikke er økologiske.
  • Skær rodfrugter i skiver, og vend med olie, salt og peber.
  • Forvarm ovnen til 200 grader. Bag ca. 45-60 minutter til de er sprøde. 
  • Bland aioli ved at knuse hvidløg godt. Rør mayonnaise godt sammen med cremefraiche, så det bliver helt ensartet. Vend de knuste hvidløg i sammen med oregano. Den har godt af at stå lidt og trække, inden den serveres til fritterne.
Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit!