Romkugle med dadler og havregryn
Skal du kaste dig ud i at lave de nemme romkugler?© Woman.dk

Sådan laver du lækre romkugler med dadler og kakao

Skal du kaste dig ud i dette nemme juleprojekt?

14. december 2020 af Rie Louise Kirkebjerg

Romkugler er lækre, og det samme gælder, når de består af dadler og havregryn. Denne opskrift er perfekt at kaste dig ud i her i juletiden, for de søde romkugler er perfekte som en snack på en kold vinterdag. 

Det er utrolig nemt at bikse de smagfulde romkugler sammen, og det kræver blot en blender eller minihakker og ingredienserne, du kan se herunder. 

Ingredienser til 10 romkugler

  • 15 dadler
  • 30 gram havregryn
  • 2 spsk romessens
  • 3 tsk kakao
  • Kokos, som daddelkuglerne kan rulles i

Sådan gør du 

  • Fjern stenene fra dadlerne med en smørrekniv.
  • Tilsæt dadler, havregryn, romessens og kakao i din minihakker eller blender og blend godt sammen. 
  • Hæld kokos på en tallerken, form romkuglerne med en te-ske, og rul dem slutteligt i kokos.
  • Stil romkuglerne i køleskabet en halv times tid, og nyd dem afkølede.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.