Saras sparemad

Vil du vide, hvad Sara spiser i månedens spareskole? Så få opskrifterne her

4. april 2011 af Mette Andrea Boesgaard

Saras sparemad

I det nye nummer af Woman (nr. 162, der udkommer torsdag 7. pairl 2011) har seje Spara-Sara spist i en hel uge for kun 200 kr. Ja, det kan lade sig gøre! Vil du have Saras opskrifter? Så læs med her...

Sara har fået hjælp til sin sparemad af Rolf Lund, der står bag Kogebog for fattigrøve. Du kan se flere eksempler på sparemad på rolflund.dk

Grovbrød med øl

1 øl

3,3 dl vand

10 g gær

100 g rugmel

1100 g hvedemel

1 spsk sukker

2 tsk salt

2 spsk olie

Hæld øl og ligeså meget vand i en stor skål. Opløs gæren heri. Tilsæt rugmel, salt og sukker. Ælt derefter hvedemelet i til dejen kan håndteres men stadig er klæbrig. Ælt dejen grundigt på et bord. Drys lidt mel i bunden af skålen og læg dejen tilbage i skålen. Dæk med en tallerken og stil skålen køligt i ca. 8 timer. Skålen skal være stor nok til at brødet kan hæve til dobbelt størrelse.

Slå dejen ned og form 2 brød med en længde på ca. 35 cm. Hæver igen en time ved stuetemperatur og bages derefter ved 205 C i ca. 30 min.

Rugbrød

(1 stk.)

3,5 dl vand

1,5 dl kærnemælk eller den creme fraiche, som du har købt

25 g gær

1 spsk. honning

2 tsk. salt

1 spsk. olie

350 g rugmel

100 g hvedemel

150 g knækket hvede

50 g solsikkekerner

20 g hørfrø

10 g sesamfrø

Vand, kærnemælk, gær og honning blandes sammen. Tilsæt derefter salt, olie, mel og kerner og bland det grundigt med et piskeris eller grydeske. Skrab dejen direkte ned i en 2 liters rugbrødform. Stilles til hævning i knap en time min. Bages derefter ved 210 C i 45 min. Allerede samme dag kan rugbrødet skæres i pæne skiver.

Det kan være fristende at lave dobbelt portion, da der er rigelig plads i formen. Men det kan ikke anbefales, da skærefastheden forsvinder.

Paprikakylling

(2 personer)

2 kyllingelår- over + underlår

1 spsk. mel

1 spsk. olie

1 løg

salt

peber

1 dl creme fraiche

1 spsk. edelsuss paprika eller røget paprika

Lårene deles i to og vendes i mel, salt og peber. Stykkerne brunes i olie i ca.10 min. (brug en sauterpande med teflon) Det finthakkede løg tilsættes og bruner med i 5 min. 1 1/2 dl vand og evt. blendede kogte grønsager fra kyllingesuppen hældes ved og det hele småkoger i 45 min. Hak en tynd skive finthakket hvidkål og tilsæt til retten. Koger med i 5 min. Til sidst tilsættes creme fraiche, krydderier og der smages til med salt.

Serveres med kogte ris. Evt. kan man tilsætte et par frosne spinatkugler til risene for at gøre retten mere farverig

Man kan jo koge suppe på kyllingeskroget samtidig med at man laver dette. De grønsager, der tilsættes til suppen, bliver nogle kedelige udkogte nogen, men de kan dog gøre nytte i retten her.


Valnøddekylling

(1 person)

Brystkød fra en kylling. Ca. 150 g.

2 tsk. hvedemel

1 spsk olie

salt

peber

½ løg

1 gulerod

1 tynd skive rodselleri

1 dl vand

1/2 dl Noilly Prat eller 1 dl hvidvin (kan undværes)

rosmarin

1/2 dl piskefløde (kan undværes)

15 g valnødder

1 spsk. roquefortost (kan undværes)

Evt. lidt citronsaft

Del brystkødet i strimler og vend stykkerne i mel tilsat salt og peber. Brun stykkerne i olien. Løg, gulerod og rodselleri hakkes meget fint og tilsættes i den nævnte rækkefølge. Tilsæt vandet og vinen og lad kyllingen blive mør under svag varme. Det tager højst 10 min! Kort før retten serveres tilsættes en anelse stødt rosmarin, fløde, finthakkede valnødder og roquefortost. Smages til med salt, peber og citronsaft.

Serveres med kogte ris


Suppe med hvidkål og gulerødder

(1 person)

2 gulerødder

100 g hvidkål

1 spsk olie

½ knivspids spidskommen

½ knivspids koriander eller lidt frisk koriander (kan undværes)

1 fed hvidløg

1 tsk hakket frisk ingefær

½ liter kyllingefond eller mindre

salt

hvid peber (sort peber kan også bruges)

purløg (kan undværes)

Gulerødderne skrælles og skæres i skæve små klodser. Hvidkålen snittes fint. Olien varmes i en gryde og tilsættes spidskommen, koriander, hvidløg og ingefær. Efter kort tids stegning tilsættes gulerødderne og derefter kyllingefonden. Efter et par minutters kogning tilsættes hvidkålen. Kog yderligere et par minutter. Smag til med salt og hvid peber og drys fintskåret purløg over.


Kylling med ostefyld

(1 person)

1 skive bacon

150 g kyllingebryst

1 tomat

1 fed hvidløg

20 g gouda eller anden ost

1 æg

2 spsk rasp

salt

peber

olie

Steg baconskiven på en pande Med en skarp kniv skæres en lomme i kyllingebrystet. Prop bacon, ost og så meget tomat der kan være i lommen. Kyllingebrystet vendes i et sammenpisket æg og derefter i rasp. Drys til sidst med lidt salt og peber og steg kyllingebrystet på panden til det er gennemstegt.

Som tilbehør kan serveres gulerødder og selleri med honning og timian, samt råstegte kartofler.

Gulerødderne og sellerien skæres i små klodser. Steg dem i olie og tilsæt derefter honning og eddike, salt, peber og timian. Læg låg på gryden og lad honningen blive bejdset ind i grønsagerne.

Pandekager

Tip. Det er jo ærgerligt at et sammenpisket æg går til spilde. Man kan piske ægget sammen i en meljævningsryster. Hæld den smule æg fra, der skal bruges til kyllingebrystet og brug resten af ægget til en pandekagedej. Til ½ æg tilsættes godt ½ dl mel og knap 1 dl mælk. Tilsæt 2 spsk olie, 1 knsp salt, sukker og vanilje evt. kardemomme. Ryst dejen sammen og steg 3-4 gode pandekager.




 

 


Forloren dyreryg

(4 personer)

Kyllingelever/leverpostej f.eks. 100-200 g eller mere

1 dl rasp

3/4 dl mælk

1 æg

1 lille løg

1 cm finthakket frisk ingefær

1/2 tsk rosmarin

2 enebær

salt

peber

500 g hakket oksekød

olie

6 skiver bacon

3 dl mælk

1 spsk mel

evt 1 tsk mangochutney

Lever er en meget fin kilde til både jern og vitaminer, men der er mange, der ikke bryder sig om smagen. Blend kyllingeleveren eller leverpostejen sammen med rasp, mælk, æg, løg og krydderier. Rør denne blanding sammen med det hakkede oksekød og form et farsbrød i et smurt fad. Dæk farsen med baconskiverne og stil fadet i ovnen ved 200 °C. Efter ca 20 min hældes 3 dl mælk evt. tilsat en bouillonterning. Dyreryggen simrer videre i ovnen i ca 30 min ved ca 160°C. Så hældes stegeskyen med mælk fra og den jævnes med mel til en sauce, der evt smages til med lidt mangochutney eller blot en tsk sukker, salt og peber.

“Dyreryggen” serveres med f. eks. kogte kartofler og grøntsager.