Stabilt blodsukker

Jeg snakker tit om stabilt blodsukker i mine opskrifter, det vil du nok lure hen af vejen :-)  Og hvorfor, tænker du måske - det er da helt ligemeget, når du ikke har sukkersyge! - men nej, slet ikke. Dit blodsukker er en vigtig faktor for din sundhed. Og det skal være i balance, både for højt og for lavt er begge usundt for dig og kan resulterer i overvægt, på grund af effektiv fedtlagring, svingende energi og humør, slidtage på kroppens proteiner og overbelastng af de såkaldte "hjælpe enzymer" der, meget forenklet sagt, hjælper til at kroppens processer fungerer og afhjælper de processer som ikke fungerer. Virker disse enzymer ikke optimalt kan det resultere alt lige fra rynker til hjertekarsygdomme. Blodsukkeret påvirkes af hvad du spiser, og du kan derfor sel være med til at kontrollere et sundt og stabilt blodsukker. Ikke dårligt vel? Her kommer en lidt mere teknisk forklaring på det.

Stabilt blodsukker og velvære

Et stabilt blodsukker er, foruden de sundhedsmæssig sider, betydningsfuldt for, at du kan opnå optimal velvære: Du har jævn energi, det vil sige, ikke op og ned ture hvor du pludselig bliver ulidelig træt, du bliver ikke oversulten, så du overspiser - og gerne søde sager der køres ind med 80 km i timen, du spiser typisk dit ligevægtsindtag - det vil sige, du ikke tager på, og du er opmærksom på kroppens signaler om sult og mæthed.

Når vi spiser, øges insulinniveauet i kroppen. Det er afgørende for, at vi kan optage og omsætte kulhydrat, protein og fedt. Insulinen gør dig i stand til at deponere energi i lever og muskler, således at du har nogle “reserver” at køre på, og så er det vigtigt for cellernes opbygning og vækst.

Stabilt blodsukker og hjertekarsygdomme

Men en stor -  eller konstant blodsukkerstigning, eller et blodsukker der farer op og ned, som det Gyldne tårn i Tivoli, øger insulinniveauet i kroppen markant - og så har vi baladen. Det er rigtig skidt for din sundhed. Insulin lagrer som sagt fedt, hvorfor du får for store fedtdepoter, og ofte de usunde steder, omkring maven. Hurtige kulhydrater, som netop giver en stor blodsukkerstigning, mætter desuden dårligt, men indeholder meget energi - hvorfor du hurtigt bliver sulten igen og spiser endnu mere, typisk mere sødt, og så ruller den grumme snebold. Høj insulinudskillelse  irriterer væggene i blodkarene og kan fremprovokerer betændelsestilstande, som dine hjælpeenzymer ikke kan nå at afværge. Dette øger risikoen for hjertekarsygdomme.

Glykæmisk indeks

Glykæmisk indeks (GI) er et system, som beskriver hvordan forskellige fødevarer påvirker blodsukkeret.

Man har efterhånden målt de fleste fødevarer og givet dem et tal. Tallene kan variere, da der kan være forskel på fødevarerne, alt efter oprindelse og bearbejdning af dem. Så tag det vejledende.

Hurtige kulhydrater har et højt GI, da de omsættes og optages vanvittigt hurtigt. De medfører efterfølgende et markant fald i blodsukkeret - ofte lavere end før måltidet.

Fedt, proteinholdigt og fiberholdige fødevarer har et lavt GI, idet kroppen skal arbejde længere tid for at nedbryde dem, og du optager dem derfor langsommere. Det “forsinker” derfor blodsukkerstigningen.

GI indexet siger ikke noget om fødevarens sundhedsværdi - altså I forhold til det generelle indhold af næringsstoffer. Og GI er målt på én selvstændig fødevare, altså hvis man udelukkende spiste gulerødder, eller æg, eller chokolade til et måltid. Det sker måske ikke så tit - vi kombinere somregel flere ting i ét måltid - og det giver et samlet GI for netop det måltid. Man kan derfor bruge GI ved f.eks. at huske lidt nødder(lavt GI) til sin frugt (højt GI), eller en god oliedressing( lavt GI) til de bagte rodfrugter (højt GI) og på den måde, trække måltidet i den rigtige retning, mod et lavt GI niveau.

 

Niveauer 

Lavt: Under 55

Mellem: 55-70

Højt: over 70

 

Jeg har lavet en lille tabel til dig så du kan danne dig et overblik. Hvor ligger din kost henne? Primært lavt, mellem eller højt GI?

Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit!