Stegt flæsk med brunkål

Nu har vi fået vores officielle nationalret: stegt flæsk med persillesovs. Den skal man nok ikke pille for meget ved, men derfor kan man jo godt tillade sig at variere det en smule. Der er en del der går uden om kartofler og meljævnet sovs i denne tid, så jeg har derfor tilladt mig at ændre lidt i den klassiske opskrift, så de nye mad-tendenser ikke smider den i glemmebogen!
2 personer
300g stegeflæsk
1/2 hvidkålshoved
20g smør
1 tsk salt
1 spsk citronsaft
1 spsk eddike
3 tsk honning honning
1/2 tsk peber
sauce
1 bundt persille
3-4 dl madlavningsfløde
2 tsk majsstivelse/karoffelmel
Vand til jævning
1 spsk smør
Bland majsstivelse/karoffelmel med ca. 1/2 dl vand - det er din jævner. Rør ud så der ingen klumper er. Hak persillen helt fint (alternativt kan du købe det frosne, som er hakket). Varm smørret op og tilsæt jævneren. Kom herefter persille og madlavningsfløde i og lad det koge op. Tilsæt mælk hvis du vil have sovsen tyndere og smag til med salt og peber.
Snit hvidkål groft og varm smørret op. Tilsæt eddike, honning, salt og peber og til sidst hvidkålen. Rør godt rundt og lad det sautere ved medium varme i 30 minutter under låg. Efter 15 minutter sættes en pande over til flæsket. Steg det på begge sider til det er blevet sprødt. Læg det et øjeblik på lidt køkkenrulle og krydder med groft salt.
Server brunkål og flæsk med en let persillesovs.