Tømrer
© iStock

Er din kæreste tømrer? Så hører du stensikkert disse 14 sætninger dagligt

“Vi har arbejdet med isolering i dag, vil du ikke klø mig lidt på ryggen, skat?”

20. februar 2018 af Helene Hyldgaard-Jensen

1. “Du skal seriøst se den her gamle video med Dj McMuffin på P3 – han er alt for grineren.” Det er bare aldrig kun én video, som han vil vise. Den ene tager altid den anden. 

2. “Vi har arbejdet med isolering i dag, vil du ikke klø mig lidt på ryggen skat?” Altså er det bare os eller kan der snart komme en forklaring på, hvorfor de skal arbejde med det der klø-middel?

3. “Hvem fanden har sat de paneler på, de er jo vinde og skæve!” Han er altid skarp på andres byggeri. Efter lang tid gik det heldigvis op for dig, at paneler faktisk ikke var et dæknavn for tjenerne på restauranten.

4. “Jeg kan desværre ikke komme med i aften. Jeg skal skifte naboens vinduer, hjælpe overboen med nogle hylder og skrue et bord sammen for en ven.” Det er nok ikke et godt tidspunkt at spørge, hvornår han får tid til at samle dit skab?

5. “Jeg skar mig sgu i fingeren i dag.” Surpriiise, igen idag... Du skulle nærmest tro, at han gjorde det med vilje for at slå en underlig rekord på arbejdspladsen. 

6. “Du gætter aldrig, hvem de fandt i Dansker Bingo i dag” Er det nu endnu et gakket program fra P3? 

7. “Nu har du husket, at der skal rawplugs i først, ikke?” Fuck... Derfor skal vi ikke selv rode rundt med de der bore-ting!

8. “Vi arbejdede det mærkeligste sted i dag” Det kan umuligt slå dengang, han skulle rive en væg ned på et bordel... 

9. “Skat, se! Det er den bygning, jeg har fortalt dig om, hvor vi skulle renovere gulvvarmepladerne, efterisolere sokkelen og beklæde loftet med glasfilt.” Du fatter (for det meste) aldrig, hvad han mener. Så bare smil og vink. 

10. “Vi kørte lige forbi Circle K på vej til arbejde. En morgen-hotter er altså ikke helt dumt, når de er frisklavet klokken seks.” Gad vide, hvor mange penge han egentligt bruger på den tank?!

11. “Kender du ikke det nye mega-hit med Sivas? Så hører du altså ikke nok radio.” Gad vide om han også er sådan en, der ringer ind til radiostationen og deler alverdens ting. 

12. “Mester gav kage i dag, det passede helt perfekt efter de fire håndmadder til frokost.” Det er heldigt, at de bevæger sig så meget – for hold da helt op, hvor kan de spise meget, de tømrere! 

11. “Skat, henter du lige en kold ude fra firmabilen? De står ved siden af alt værktøjet.” To ting din kæreste altid har i sin bil. Øl og værktøj. Og snavs.

12. “Det er altså ikke skæl i mit hår, vi har bare arbejdet med gips i dag.” Jaa ja, det kan han ikke blive ved med at sige. 

13. “Jeg skal lige have smurt tolv rundenommere til madpakken i morgen.” ‘Jamen halvdelen ryger jo retur hver dag, fordi I køber wienerbrød i pausen...’

14. “Når vi skal flytte, vil jeg gerne investere i et godt håndværkertilbud og bygge det selv.” En skønne dag...


Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori