Kærestepar der er glade for hinanden
© iStock

Kære søde mænd, hvis I gør disse 10 ting, bliver vi helt bløde i knæene

Gør din kæreste nogle af disse ting?

20. maj 2018 af Helene Hyldgaard-Jensen

1. Han leger med de små børn i familien. Ikke nødvendigvis fordi han trygler efter selv at få børn lige med det samme, men det er bare enormt sexet, når I viser dén side af jer selv. 

2. Han er opmærksom på dig, selvom der er andre kvinder. Vi skal nødvendigvis ikke sidde på lårene af hinanden, men alligevel... Det er da meget hyggeligt, når I gider det. 

3. Han er hurtig på tasterne. En sød besked i ny og næ er dejligt, men det er endnu dejligere, hvis I bare er hurtige på tasterne og altid er til at regne med, når det kommer til at svare tilbage på en vigtig besked. 

4. Han er nyklippet, hvis I har en vigtig date. Hår er bare hår, men vi føler os altså alligevel specielle, når I har tænkt over at se ekstra godt ud på grund af os. 

5. Han inddrager dig i sine interesser. Måske går vi ikke op i, hvor mange hestekræfter en Audi R8 besidder, men hold kæft vi nyder alligevel at se jer være så begejstrede for noget, som I vil dele med os. 

6. Han lægger telefonen væk, når I snakker. Dog er der plus point, hvis I kun tager den frem for at tage et billede af os... 

7. Han er beskyttende, men ikke overbeskyttende. I ved, hvad der er jeres og afmærker gerne jeres territorium med et heftigt kys. 

8. Han kommer med en masse idéer, når I ses. Det kan godt blive kedeligt altid at lave det samme. Men så er det skønt, når I foreslår en masse anderledes ting, vi kan lave – som at tage ud at fiske eller bage vafler. 

9. Han laver mad. Alle kan (mere eller mindre) lave mad, men når I tryller i køkkenet, gør I jer virkeligt umage for vores skyld. 

10. Han husker, hvad du har fortalt. Vejen både til vores hjerter er virkelig at lytte. At I kan huske, hvornår vi skal til eksamen om to uger, og ønsker os held og lykke på dagen, gør os bløde i knæene. 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori