1. Hun kender dig bedre end alle andre, og hun VED derfor, om du gider bruge tid på kulturelle besøg eller bare vil ligge på en strand og slappe af med en kæmpe cocktail i hånden.
2. Planlægningen af turen bliver sandsynligvis lige så sjov som selve rejsen. Hvor skal I bo? Hvilke lækre restauranter skal I besøge? Hvad skal I pakke i kufferten? Jaaa, der er mange spørgsmål, og dem kan I jo med fordel besvare over en lækker middag, inden I rejser.
3. Du kan låne hendes tøj. Med din søsters propfyldte kuffert har I dobbelt så meget tøj!
4. Selvom I måske elsker at vende verdenssituationen sammen, behøver I ikke at tale med hinanden under hele turen. I kender jo hinanden så godt, at den akavede stilhed ikke er akavet, og derfor kan I bare nyde hinandens selskab.
5. I får et minde for livet. En fælles rejse bliver helt klart et uforglemmeligt minde for livet.
6. I kan skændes på ferien, uden det ødelægger jeres forhold til hinanden. I har sikkert været vant til det, siden I var helt små, og igennem tiden har I haft både sjove og lede samtaler med hinanden, og I VED, at I nok skal blive gode veninder igen.
7. I kommer (endnu) tættere på hinanden. I har måske et stærkt bånd til hinanden, men I kan forstærke det med en rejse, som giver jer en oplevelse for livet.
8. I får tid til hinanden. Hvis I bor langt fra hinanden – eller bare ikke ser hinanden så ofte – er en rejse sammen den perfekte mulighed til at bruge tid sammen.