Budapest i Ungarn
Den ungarnske hovedsted har meget smukt at byde på. © Instagram: @lilyslensonlife, @kelemenblzs

15 betagende billeder, der overbeviser dig om et get-away til Budapest

Der er billigt at leve og nemt at komme til – hvem skal med dig?

2. juli 2019 af Simone Overgaard Aaberg

Leder du efter en ferie på budget – uden at gå på kompromis med omgivelserne og oplevelserne? Så vil du få maks glæde af at besøge smukke Budapest. 

Byen, der er Ungarns hovedstad, er gennem årene blevet et mere og mere eftertragtet rejsemål, og det forstår vi sådan set godt! Du kan nemlig rejse dertil for ganske fair priser (ofte også selvom du ikke er ude i god tid), og så er det ret billigt at spise og drikke i Budapest. 

Budapest er skøn alle tider på året

Det kan godt være, at det bliver køligt vintervejr om vinteren, men det gør ikke byen mindre smuk – tværtimod. Du får bare et andet og mere magisk indtryk af byen. Det samme gælder foråret, når alt begynder at blomstre, og efteråret, når de smukke gule farver dominerer.  

Seværdighederne er de samme året rundt, og vil du besøge et af de mange spabade (som Budapest er kendt for), kan du både vælge mellem indendørs og udendørs. Smart! 

Vi har samlet 15 betagende billeder, der viser Budapest frem fra sin smukkeste side.

1. Besøg det (meget instaværdige) ungarnske Parliament 

Og bliv imponeret over byens smukke arkitektur.

2. Budapest byder på mange fantastisk smukke kirker

Som Matthias Church, der virkelig ser imponerende ud udefra!

3. Fra marts af springer de flotte forårsblomster ud 

Samtidig er vejret mildt og behageligt – som vi kender det fra det danske forår.

4. Nyd den smukke udsigt over byen fra Budapest Eye

Du kan tage en tur alle tider på året.

5. Budapest fejler bestemt ingenting om vinteren

Omgivelserne bliver nærmest kun endnu smukkere, når de er dækket med sne.

6. Slentr ned ad de mange lange og hyggelige gader 

Der er rig mulighed for vinduesshopping imens...

7. Der venter et hav af pæne, gamle bygninger, når du besøger Budapest

Hav kameraet parat, for du fristes uundgåeligt til at knipse et par eller 100 på turen!

8. Fisherman's Bastion er en af de mest besøgte steder i Budapest 

Og med god grund – har du set, hvor pænt det er? 

9. ... og formentlig også blandt de mest fotograferede! 

Vi kan sagtens se os selv stå i midten og posere på det her billede.

10. Fra Árpád Tóth Promenade har du en fremragende udsigt 

Det perfekte spot til at se mange af byens seværdigheder på afstand.

11. Du kan også bruge nogle afslappende timer i Széchenyi Thermal Bath

En af Europas største spabade finder du i Budapest.

12. Budapest er kendt for de mange spabade 

Som dette indendørs Gellért Thermal Baths.

13. Oplev Donau-floden, der løber gennem Budapest

Så flere steder i byen vil du støde på store broer som denne:

14. Besøg Great Market Hall og smag lokale varer

Du kan også købe en lille souvenir med hjem derfra.

15. Vi gad godt at vågne op til det her hver morgen i Budapest

Og så med en god veninde ved vores side... Perfekt!

Vejret i Budapest minder om det danske

Som vi teasede for i starten, så kan du altså forvente kølige temperaturer om vinteren og varmere temperaturer om sommeren. Både forår og efterår minder også om det danske, så husk en let jakke, hvis du rejser i de årstider – det vil du blive glad for. 

Uanset hvornår på året du har planer om at rejse, er Budapest klart et besøg værd. Den smukke, charmerende arkitektur går heldigvis ingen steder.

God tur! 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori