Marienlyst strandhotel
SUP board og fantastisk udsigt – ja, tak!© Woman.dk

7 ting, vi slet ikke anede, vi kunne opleve på Marienlyst Strandhotel

Beach volley, kajak og SUP board – det lyder næsten som en ferie sydpå!

3. juli 2020 af Rie Louise Kirkebjerg

Denne artikel er skrevet, efter Woman-redaktionen var inviteret til Marienlyst Strandhotel.

Et ophold hos Marienlyst Strandhotel er lig med afslapning, spa og god mad – og åbenbart meget mere end det! Det fandt vi ud af, da vil blev invitereret på overnatning i nordsjællandske. 

Læs, hvad du med fordel kan prøve, hvis du selv overvejer at besøge strandhotellet.

1. Sauna gus og kropsscrub

Marienlyst Strandhotel har et lækkert spa-område, hvor det er muligt at slænge sig i et boblebad, nyde de opvarmede bassiner og meget mere. Hvad vi ikke vidste, vores kroppe og sind havde godt af, var at prøve sauna gus og kropsscrub. 

  • Sauna gus foregår nede i de to strandsaunaer, der er placeret direkte i vandkanten, så vi havde ganske få skridt til den afkølende dukkert, der ventede os i Øresund. Efter gusmesteren havde svunget et håndklæde med æteriske olier rundt i saunaen, hvor vi kampsvedte, skulle vi nemlig ud i det kølige havvand. Spændende oplevelse!
  • Kropsscrubben foregår i Badestuen, hvor vi prøvede den lækre, hjemmelavede saltscrubblanding, mens vi slappede af i dampbadet. Efterfølgende vækkede vi kroppen med koldt vand fra to store tønder. Det siges, at det fremmer cirkulationen i kroppen, udskiller giftstoffer og får blodet til at bruse.

Badestuen saunsa gus marienlyst strandhotel
Udsigten fra saunagus-området og de to store tønder med koldt vand i Badestuen. © Woman.dk

2. Stranden

Marienlyst Strandhotel er placeret helt ud til kysten, og “forhaven” er faktisk Øresund. Om sommeren er det derfor muligt at dedikere et par timer af opholdet til solbadning på stranden – så er der chance for at komme hjem med en god tan!

Da vi var på besøg hos Marienlyst Strandhotel, gik vi en tur langs stranden, mens vi kiggede over til Sverige, og om aftenen badede vi, mens solen gik ned.

Øresund
Du kan bade i Øresund, mens solen går ned. © Woman.dk

3. SUP board og andre former for vandsport

Vi bliver i vandet lidt endnu, for hvad vi heller ikke vidste, vi kunne opleve på hotellet, var flere forskellige former for vandsport. 

Beach volley, kajak og SUP board – det lyder næsten, som om vi har været sydpå! Men strand- og vandsport kan sagtens være en succes i Øresund, skal vi hilse og sige. Vi testede vores balance på SUP board (aka. stand up paddle board), hvor vi padlede rundt på havet og nød udsigten. Husk solcreme til denne aktivitet! 

SUP board
Vi prøvede SUP board – og det var sjovt!© Woman.dk

4. Kongespil og brætspil

Vi forbinder ikke almindeligvis et strandhotel med en haveaktivitet som Kongespil, men den kombination er faktisk slet ikke så gal igen. 

På hotellet kunne vi nemlig låne Kongespil, som vi kunne udfordre hinanden i ude på græsset foran stranden. Også indenfor kunne vi finde vores indre konkurrencemennesker frem, for det er også muligt at hygge sig med et brætspil

Marienlyst strandhotel
Kongespillet lå klar, så det kunne spilles her. © Woman.dk

5. Casino

Vores indre konkurrencemennesker kunne virkelig sættes på prøve i Casino Marienlyst, som faktisk er Danmarks første Casino. Igen skal den flotte udsigt ud over Øresund nævnes, som er en aldeles fremragende kombination med Roulette, Black Jack, drinks og gode venner. 

Casino Marienlyst
Her ses Casino Marienlyst. © Woman.dk

6. Cykeltur i Marienlyst

Udover at have mulighed for at leje kajak, SUP board og udstyr til beach volley, kunne vi også leje cykler. Det er derfor muligt at få et par kilometer i benene og udforske den flotte natur, før den står på afslapningen i spaen. 

Marienlyst strandhotel
Der er skønne områder at gå eller cykle en tur. © Woman.dk

7. God mad og fantastisk udsigt

Vi vidste naturligvis godt, at det var muligt at få noget at spise på et ophold på Marienlyst Strandhotel (alt andet havde været en smule mærkværdigt), men hvad som overraskede os var, hvor fantastisk en udsigt der var under middagen. 

Der er flere forskellige restauranter at vælge imellem på Marienlyst Strandhotel, men på restauranten ved navn 1861 var udsigten virkelig ubeklagelig. Især sammen med et (eller flere) glas vin. 

1861 marienlyst strandhotel
Sikke en udsigt!© Woman.dk

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.