Disney Cruise Lines nye resort Lighthouse Point
Den forventede drømme-ø, Lighthouse Point. © Disney Cruise Line

Det her er Disneydrømmen, vi ikke vidste, vi havde

Hvem drømmer du om at tage med til denne eksotiske Disney-ø?

3. marts 2020 af Zenia Andine Kehlet

Vi bliver år efter år beriget med nye, fantastiske Disneyfilm. Vi bliver gang på gang imponeret over Disneys kreative mindset, og nu har virksomheden gjort det igen. Har du nogensinde drømt om uimodståelige Bahamas og Disney – sammen? 

Disney på Bahamas

Det er en kombination, vi ikke vidste, vi drømte om, men som vi håber at opleve en dag. Det  bliver i hvert fald muligt, for Disney Cruise Line, som allerede ejer fire krydstogtsskibe og et privat ø-resort ved navn Castaway Cay på Bahamas, vil nu udvide, og de skaber derfor endnu et lækkert Disney-resort: Lighthouse Point. 

Resortet placeres på øen Eleuthera og kan besøges af gæster på Disney Cruise Line, som i den forbindelse vil kunne opleve de smukke strande og udforske den frodige og flotte natur. I år begynder de at bygge på øen, og det forventes, at det vil koste Disney mellem 1,9 til 3 milliarder danske kroner. 

Projektet respekterer og bevarer øen 

Disney Cruise Line er meget interesseret i at beskytte og bevare den smukke natur, fejre kulturen og styrke samfundet på Bahamas. Det er også derfor, de ønsker at skabe bæredygtige og økonomiske muligheder for folket. I den forbindelse har de i processen sikret sig, at projektet både vil gavne og respektere øen og folket. 

Det forventes, at øen vil stå færdig slut 2022 eller start 2023. Vi kan slet ikke få armene ned, og begynder at spare sammen NU!

Disney-figurer over det hele 

På Disneys nye resort kan du opleve dine absolut favorit-Disneyfigurer, da de vil være til stede rundt på øen. Så hvis du er en vaskeægte Disneyfan, kan du godt begynde at spare op, så du kan komme afsted på Disney-resort. 

Kilde: Lighthouse Point Bahamas

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.