Kvinde tager dykkercertifikat
Et dykkercertifikat er helt genialt at have, når du rejser. © Getty Images

Drømmer du om at tage et dykkercertifikat? Her er, hvad du skal vide

Så er det slut med at købe en billig snorkel i turistbyens lokale kiosk

13. maj 2019 af Rie Louise Kirkebjerg

Drømmer du om at hoppe i det azurblå hav og studere de fantastiske koraller og farverige fisk, når du er på ferie i udlandet? Og ønsker du at komme meget dybere ned end bare at flyde i overfladen med en billig snorkel, du har købt i den lokale turistkiosk på vej ned til stranden?

Så er du sikkert på udkig efter et dykkercertifikat, som giver dig lov til at leje udstyr og dykke langt nede under havets overflade – i hele verden.

I denne artikel guider vi dig til, hvordan du får grunduddannelsen som dykker ved at få et Open Water Diver-dykkercertifikat. Hvis du bliver helt hooked på at udforske verdens dybe og mystiske have, kan du efterfølgende altid tilmelde dig dykkerkurser, der giver dig lov til at dykke i skibsvrag eller med hajer (hvis du tør)! 

Elever på dykkerkursus til dykkercertifikat
Med et dykkercertifikat kan du dykke med flaske. © Getty Images

Skal jeg vælge PADI eller SSI-dykkercertifikat?

Der vil altid være konkurrence mellem firmaer, og ligesom Pepsi og Cola er velkendte konkurrenter, findes der også flere organisationer, som tilbyder dykkercertifikater.

PADI og SSI er de to store spillere, du skal kende inden for dykkerverdenen, og hvilken af organisationer, du vælger at få dit dykkercertifikat inden for, er helt op til dig selv. Med et Open Water Diver-kursus, som giver dig lov til at tage åbentvandsdyk, har du nemlig ret til at leje udstyr og dykke ned til maksimalt 18 meters dybde i hele verden – uanset om du vælger PADI eller SSI.

  • PADI står for professional association of diving instructors, og med et PADI Open Water Diver-kursus har du grunduddannelsen som dykker.
  • SSI, som er en forkortelse for Scuba Schools International, har et tilsvarende Open Water Diver-dykkercertifikat.

Dykkere dykker under vandet
Dit første dykkercertifikat er et Open Water Diver-dykkercertifikat. © Getty Images

Hvad skal jeg igennem på et dykkerkursus?

Det er lidt forskelligt, hvordan de forskellige udbydere vælger at sætte deres dykkerkursus sammen, men du kan godt forvente at skulle igennem følgende, inden du smilende kan stå med dit dykkercertifikat i hånden:

  • Teori (ofte over fire til fem lektioner)
  • Pool- eller strandlektioner (ofte to til tre lektioner)
  • Åbentvands dyk/havdyk (ofte fire til fem lektioner)

Kan alle tage et dykkercertifikat?

Inden du kan starte på dit Open Water Diver-kursus, er der et par krav, du skal opfylde:

  • Alder (på et PADI-kursus er aldersgrænsen 12 år, mens den hos SSI er 10 år – du kan nemlig tage et juniordykkercertifikat)
  • Du skal kunne træde vande i 10 minutter
  • Du skal kunne svømme 200 meter
  • Du skal helbredsmæssigt have det godt, og du skal være glad for vand

Veninder tager dykkercertifikat
Du skal kunne træde vande i 10 min., før du kan tage et dykkercertifikat. © Getty Images

Hvad koster et dykkercertifikat?

Det er forskelligt, hvad prisen på et dykkercertifikat er, men du kan godt forvente at skulle investere omkring 4000 kroner på et Open Water Diver-kursus.

Hvor kan jeg tage et dykkercertifikat i København?

  • PADI Open Water Diver i København. Læs mere her.
  • PADI Open Water Diver i DGI-byen. Læs mere her.
  • Open Water Diver i Greve. Læs mere her.

Hvor kan jeg tage et dykkercertifikat på Sjælland?

  • SSI Open Water Diver i Roskilde. Læs mere her.
  • PADI Open Water Diver i Køge. Læs mere her.

Hvor kan jeg tage et dykkercertifikat i Jylland?

  • PADI Open Water Diver i Vamdrup. Læs mere her.
  • SSI Open Water Diver i Århus-området. Læs mere her.

Hvor kan jeg tage et dykkercertifikat på Fyn?

  • PADI Open Water Diver i Nyborg. Læs mere her.

Kilder: Rushkult, Kingfish, DKdiver

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori