Billede fra Rom
Rom byder på masser af gastronomi og flotte bygninger. © Getty Images

19 fantastiske steder, du skal opleve i romantiske Rom

Nyd italiensk charme (og is) i den evige stad

28. juni 2019 af Amalia Kristiansen

Rom boomer af romantik, og det en oplagt destination til at komme en smuttur væk fra hverdagens stress og jag. På blot to en halv time kan du være i den italienske storby, som trods de mange turister fortsat har charmerende små gader i sydlandske farver, hyggelige lokale caféer, der serverer din espresso ekstra sort, og ikke mindst is – masser af lækker italiensk is.

Der findes to primære lufthavne i Rom, og du kan flyve til begge to fra Danmark. Fra lufthavnen er der en lille tur ind til centrum, men du kører igennem de italienske marker og smukke huse, så det er absolut ikke noget, der vil kede dig.

Rom er oplagt til en storbyferie

Rom er stor, men ikke så stor, at du ikke kan opleve byen på gåben, og det er netop sådan, du får mest ud af turen. Når du vandrer fra den ene seværdige katedral til storslået arkitektur, er det nemlig ikke bare destination A og B, der er vigtige. Du vil opleve stemningsfulde pladser, hyggelige caféer og smukke bygninger på turen, og hvis du bliver træt af at gå, kan du slå dig ned med en iskold Aperol Spritz.

Er du stadig ikke overbevist om, at Rom skal være din næste storbysferie? Vi har samlet 19 smukke billeder, der helt sikkert får dig til at ville afsted med det samme. 

1. Tag en slapper på en charmerende café i Rom

Der findes så mange, at det næsten er svært at vælge.

2. De smukke udsigter bliver du aldrig træt af

Og der er masser af dem, så du kan bare gå på opdagelse.

3. Oplev den magiske stemning ved Fontana di Trevi i Rom

Du kan også smide en mønt i og ønske.

4. De spanske trapper er perfekte til en slapper i solen

... især med en lækker is til at køle ned på.

5. Besøg det historiske Castel Sant'Angelo i Rom

Det er også der, en del af filmen Engle & Dæmoner med Nikolaj Lie Kaas er optaget.

6. Spis en lækker frokost med en formidabel udsigt

Det er lidt sejt, at spise frokost med udsigt til Pavens kirke.

7. Få historie ind under huden i Colosseum 

Og få et kig ned til kælderen, hvor gladiatorerne opholdte sig.

8. Hyg dig i de charmerende gade i den gamle bydel Trastevere

Du kan vandre rundt i lang tid og nyde de smukke bygninger.

9. Nyd udsigten over hele Rom fra en hyggelig park

Der kan du også slå fødder og slappe lidt af – måske med en italiensk is.

10. Piazza Margana lader dig spise i charmerende omgivelser

Piazza og Pizza? Det er vel næsten oplagt, hvad du skal spise.

11. Oplev den storslåede udsigt fra Sankt Peterskirkens tårn

Du kan se ud over hele Vatikanet.

12. Smag på al den skønne italienske vin

Og helst med en suveræn udsigt som denne, så den bliver ekstra god.

13. Den udsøgte italienske is er et must i Rom

Det er tilladt at spise mere end én om dagen.

14. Snup en kold Aperol Spritz på en af Roms hyggelige barer

Og giv dine fødder en velfortjent pause.

15. Smukke Pantheon brillerer både dag og nat

Så tag gerne et smut forbi i dagslys og i nattehimlen.

16. Gå en tur langs Tiber floden i Rom

Den er smuk uanset årstid, så det er en hyggelig gåtur.

17. Slå dig ned ved en af de mange smukke facader

Denne er oplagt til en lækker frokost.

18. Gå på opdagelse i alt Roms smukke arkitektur

Du bliver overrasket over de fantastiske bygninger.

19. Smag på den frisklavede pasta

Du kan få den i alverdens smagsvarianter, så du kan spise dig igennem Rom.

Vejret i Rom

Rom byder på middelhavsklima med skiftende årstider, som vi kender herhjemme. Derfor kan du også opleve smukke Rom i fire forskellige årstider, så der er ikke et tidspunkt, som er bedre end andre. Det bliver aldrig under 10 grader, men det kan til gengæld blive enormt varmt i sommermånederne, og det skal du huske, når du planlægger din rejse til Rom. 

Rom er både oplagt til en romantisk ferie med kæresten, en underholdende venindeferie, men du kan bestemt også tage på solo-ferie i charmerende Rom. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori