Guide: Tag på den fedeste venindetur lige her i Danmark

Lange cykelture, overnatning på herregård, megalækker mad, genial vintageshopping og en tur i fængsel. Vi guider dig til den bedste venindeweekend

9. juni 2016 af kommerciel redaktion for Scandic

Åh, veninder. Det dejligste i verden, men her i vores travle liv, er det bare ikke altid, vi får tid til at være lige så meget sammen, som vi gerne vil. 

Derfor giver vi dig her den perfekte Woman-guide til en weekendtur i Midtjylland her i sommermånederne, som du kan tage på med en eller flere af de tøser, du holder allermest af.

Man behøver nemlig ikke altid rejse ud i verden for at få nogle fede oplevelser sammen – Danmark holder, og der er garanteret masser af smukke regioner, du ikke har oplevet endnu. Få masser af gode tips herunder. Og hey, I kan sagtens tage ungerne med, hvis I har lyst til det! 

1. Herregårdshotellet, der gør jer adelige for en weekend

Den perfekte venindeweekend starter med de helt rigtige omgivelser. Smukke Scandic Bygholm Park i Horsens er den fineste, hvide herregård fra 1775, som ligger midt en kæmpe 50 hektar stor, frodig park – og har lækre moderne værelser. Lidt luksus skal der jo til, selvom man befinder sig i historiens vingesus. Vidste du, at det kun var adelige, der måtte bo på herregårde indtil 1600-tallet? Det kan I jo sole jer lidt i.

Overalt på hotellet er der i hvert fald en helt særlig stemning og charme, og der er masser, I kan få tiden til at gå med: I kan for eksempel svede lidt i det lækre fitnesscenter, hvis I er til den slags. Men I kan også løbe eller cykle en venindetur i det grønne eller tage en picnic og nogle Woman-blade med, så I kan sidde og sludre og hygge i timevis på græsset. 

Lækker mad er selvfølgelig en stor del af den optimale venindetur. Forkæl jeres smagsløg med en lækker frokost eller middag i restauranten, hvor de virkelig (og det er ikke løgn!) har fantastisk og sund mad. Og bare rolig, de har også bøf med bearnaisesovs. Hvis I har lyst, kan I snuppe desserten med op på værelset og se en film på fladskærmen.

Men er I til liiidt mere sjov i gaden, kan I også sætte jer ned i den hyggelige bar og drikke lækre drinks. Eller tage på tur ud i Midtjylland, som har masser af sjove ting at lave. Hovedsagen er, at I er rigtig langt væk fra alting og bare kan hygge jer og bruge al den dyrebare venindetid sammen, som hverdagen nogle gange stjæler. 

Psst! Hvis I tager ungerne med har hotellet et mobilt legerum, hvor der er playstation, legetøj, papir og blyanter hele sommeren.

2. Shop amok i Danmarks største genbrugsbutikker

Efter jeres hyggedag på herregården, skal I ud at opleve noget. Og med opleve noget mener vi: SHOPPE! I kan selvfølgelig tage et smut forbi bytorvHORSENS, der byder på alle de lækre highstreetbrands, du kender. Men vores bedste shoppetip, når du er på ferie i Midtjylland, er at gå på vintagejagt.  

Det første I skal tjekke ud, er Blå Kors Genbrugscenter i Horsens – Danmarks største genbrugsbutik på (hold fast!) 6.800 kvadratmeter. Et kæmpe eldorado med genbrugsting i alle afskygninger. Hele førstesalen er en superfed tøjafdeling, der får jer til at tænke på New Yorks overdådige vintagemekkaer – og her kan I sagtens bruge et par timer. Måske på at lave en lille movie montage ligesom Cameron Diaz og Christina Applegate?

Når I er færdige der, kan I gå videre til Genbrugsland, der også bugner af de fedeste kjoler, jeans, børnetøj og ikke mindst sko af høj kvalitet. Der er virkelig dømt vintageguldfest. Og psst! Der er gratis småkager. Midtjylland er ikke et dårligt sted at gå på vintage-jagt, skulle vi hilse at sige. 

3. Rusk tremmer eller tag til koncert i Fængslet

Når I har stillet de fyldte shoppeposer på hotelværelset, så tag en tur i fængsel. En af de mest unikke attraktioner i Midtjylland er nemlig det tidligere Horsens Statsfængsel, der lukkede i 2006 efter mere end 150 år med fængselsdrift og åbnede i 2012 som både prisbelønnet fængselsmuseum, café og lækkert oplevelses- og koncertsted. 

Du kan få rabat på indgangsbilletten til fængselsmuséet, hvis du bor på Scandic Bygholm Park, og det er jo ikke så skidt. Muséet er nemlig en unik og mindeværdig oplevelse og faktisk verdens største fængselssamling, der strækker sig over 153 år. I får på turen rundt lov til at opleve den specielle stemning krybe helt ind under huden med lydklip, video, skyggespil og meget mere. Fangerne og betjentene er flyttet virtuelt ind igen, og man fornemmer dem ud ad øjenkrogen, når de som skygger går forbi på gangen, pusler rundt på trappen eller banker på en celledør. 

Tjek Fængslets hjemmeside ud for et koncertprogram og se, om ikke I kan time jeres ophold med en superfed musikoplevelse. De gamle rockere fra Deep Purple kommer for eksempel forbi i løbet af sommeren. I ved, dem med 'Smooooke on the waaaaater...', ik'?

Hvis du er klar til en oplevelsesrig herregårdsweekend i Horsens med din veninde og måske også jeres børn, så grib chancen for at opleve Danmark – læs mere om ferie i Midtjylland her og book dit ophold nu til en ekstra god pris.

Læs mere fra samme kategori