Kevin fra Alene Hjemme filmene
Vi har det lige så fedt som Kevin McCallister over det her vilde hotel. © Twentieth Century Fox, Hughes Entertainment

Her er hotellet, som alle juleelskere bare MÅ prøve at bo på

Vi har allerede skrevet et ophold på ønskesedlen

1. december 2018 af Michelle Andersen

Er du også helt pjattet med alt, hvad der har med jul at gøre? Så ville du garanteret ikke have noget imod at fejre den fantastiske højtid året rundt. Har vi ret? Og faktisk så er helårs-julefejringen slet ikke kun noget, du bare skal gå rundt og drømme om. 

I Jackson i USA ligger nemlig et hotel ved navn The Christmas Farm Inn & Spa, hvor de fejrer jul hver evig eneste dag året rundt. Ja, du læste rigtigt. Hvor usansynligt og vildt det end lyder, så er det altså sandt. Det er da gode nyheder for enhver, som er vild med jul

Værelser opkaldt efter julemandens rensdyr

Hvis du skulle være så heldig at være gæst på hotellet, kan du blandt andet bo på værelser, som er opkaldt efter julemandens rensdyr. Hvad siger du for eksempel til at bo på Rudolph eller Noel? Vi synes altså, at det lyder helt vildt hyggeligt. 

Hotellet er dekoreret med masser af overdådig julepynt og smukke julelys. Og så er der selvfølgelig også en pub ved navn Mistletoe, hvor du kan nyde et lækkert glas alkohol eller to. Se bare på billedet herunder hvor magisk det ser ud. Så bliver det næsten ikke bedre. Vel? 

Vi ønsker os et ophold 

Det eneste ærgerlige ved det hele er, at det koster minimum 700 kroner per person at overnatte én nat på hotellet. Du skal altså have den store pengepung frem, hvis du skal have den her helt særlige juleoplevelse. Men vi har vel stadig lov at ønske os et ophold i julegave?

Du kan læse mere om hotellet her.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori