Hjemsøgte hoteller
Skal du besøge et hjemsøgt hotel til Halloween? © Hotels.com

5 hjemsøgte hoteller, vi godt gad at besøge til Halloween

Et af dem er her i Danmark!

28. oktober 2022 af Henny Müller Dahl

Halloween er lige rundt om hjørnet, og hvis du (ligesom os) elsker mystik og uhygge, så ville du sikkert også elske at bo på et af de fem hoteller, som du kan læse om her på listen. De siges nemlig alle sammen at være hjemsøgte i en eller anden grad! Skal du booke et ophold til næste Halloween? Læg dig til at sove (eller hold dig vågen) på et af de hjemsøgte hoteller herunder. 

1. The Salem Inn, Salem, USA 

Hvis du kunne tænke dig et Wicca-inspireret ophold i en af verdens mest berømte overnaturlige byer, er Salem det helt rigtige sted. Salem er kendt for sin mørke fortid, og det siges, at hekse stadig huserer i byen. Hvis du gerne vil skrue op for frygtfaktoren, skal du booke et ophold på et af byens mest hjemsøgte hoteller, The Salem Inn. 

Ansatte og gæster kan berette om sære hændelser – kul og brænde, der forsvinder, lys, der bliver pustet ud, og spøgelser, der sukker – så bo her, hvis du tør! Du kan læse mere om booking her

The Salem Inn i Salem, USA.
The Salem Inn i Salem, USA. © Hotels.com

2. The Langham, London, England 

Et af Londons mest luksuriøse hoteller er også et af de mest hjemsøgte. Ikke alene huserer der et spøgelse i gangene – i værelse 333 har folk ofte set spøgelset af en mand i victoriansk festtøj. Hvis du gerne vil prøve kræfter med det overnaturlige og give dig selv et godt gys, skal du prøve The Langham. Du kan læse mere om booking her

The Langham i London, England
The Langham i London, England. © Hotels.com

3. Hotel Burchianti, Firenze, Italien 

På dette hotel i Firenze beretter gæster om at have set flere forskellige spøgelser. De mest berømte er spøgelserne af en kvinde, der sidder og strikker i en stol og en stuepige, der gør rent på hotellet. Og kombineret med en dejlig sælsom atmosfære gør det hotellet til det perfekte sted til Halloween. Læs mere om booking her

Hotel Burchianti i Firenze, Italien
Hotel Burchianti i Firenze, Italien.© Hotels.com

4. Dragsholm Slot, Hørve, Danmark 

Hvis du er ude efter et hjemsøgt hotel, der ligger lidt tættere på, så er Dragsholm Slot et besøg værd. Væggene på dette slot fra det 12. århundrede kan fortælle mange historier. 

Det siges, at spøgelset af en af de tidligere ejeres datter stadig huserer på slottet. Hun færdes efter sigende på gangene, så hvis du vil undgå hende, bør du holde dig væk. Heldigvis for os dødelige viser slottets antageligt 100 spøgelser sig ikke på én gang... Du kan læse mere om booking her

Dragsholm Slot, Hørve, Danmark
Dragsholm Slot i Hørve, Danmark. © Hotels.com

5. Dalhousie Castle Hotel, Cockpen, Skotland 

Det luksuriøse Dalhousie Castle Hotel regnes som et af Edinburghs mest hjemsøgte steder, og hotellet er efter sigende hjemsøgt af adskillige spøgelser. Slottet blev bygget helt tilbage i det 13. århundrede, og det er udsmykket i traditionel skotsk stil med relikvier fra den tid. 

Uanset om du booker en af de guidede ture på slottet eller ej, er du så godt som garanteret at se et spøgelse eller to. Hold udkig efter ‘Den grå dame’, som ofte ses omkring tårnene og i slottets fangekælder. Du kan læse mere om booking her

Dalhousie Castle Hotel i Cockpen, Skotland
Dalhousie Castle Hotel i Cockpen, Skotland. © Hotels.com

Kilde: Hotels.com